Her kommer lidt stemningsbilleder fra mit besøg på Berlin modemesse i sidste uge. Det var MEGET varmt og MEGET inspirerende. Det var ikke en stor messe, men der var mange mærker, som vi ikke er vant til at se i København, så det var helt sikkert en fin oplevelse. Der var en super afslappet stemning og det skønneste udendørsområde, hvor man lige kunne gå ud og tage et pusterum ind imellem. Noget anderledes end modemessen i Bella Centret og helt sikkert hyggeligere og en meget positiv stemning.
Annette køber soft clogs til sin forretning Anna Anna
Så har Annette købt flere sko hos Petra Dieler. Hun har noget med de sko!!!
Så holder vi en velfortjent pause i udendørsområdet. det var SÅ hyggeligt
Så er det igen ved at være tid til udsalg. Og ja, der kan være rigtig mange penge at spare. Men men men det er også der, mange kvinder laver RIGTIG mange fejlkøb. Hvordan undgår du det? Det er faktisk helt simpelt. Hver gang du står med en fantastisk sag mellem hænderne, som du bare ikke kan leve uden, så tænker du STOL. Det vil sige: bidrager denne fantastiske sag med noget til dig og din garderobe? opfylder den de 4 ben:
en god farve til dig
den rigtige pasform til dig
den rigtige stil til dig
matcher den det du allerede har derhjemme?
Hvis ikke, ja så bidrager den ikke til at skabe ryglænet på stolen, nemlig at du ser forrygende ud og får selvtillid i hverdagen. Derimod bliver det endnu et fejlkøb, som hænger hjemme i skabet og dermed spild af dine penge. Så husk stolen når du går på udsalg. Rigtig god fornøjelse.
Konceptet 10minSTYLING bygger på de 6 figur-typer Annabel, Barbara, Carmen, Daisy, Elaine og Frances. For at gøre det nemt at finde din figur-type og dermed få optimalt udbytte af råd og tips jeg giver i brevkassen og her på bloggen, har vi skabt et supersmart afkrydsningsskema, som du finder her find_din_type
Jeg er jo MEGET spændt på at teste skemaet og se, hvordan det fungerer, så derfor har jeg brug for din hjælp. Du kan vinde ½ års medlemsskab af din figur-type. Du kan deltage ved at:
Sende resultatet af dine krydser gerne vedhæftet et billede (evt. uden ansigt) til ldb@10minstyling.com så giver jeg dig feedback på dit resultat
Sende hele det afkrydsede dokument tilbage som vedhæftet fil til ldb@10minstyling.com meget gerne vedhæftet et billede (evt. uden ansigt) så jeg kan give dig feedback på din figur-type
Alle deltagere får feedback på deres resultat. Jeg håber, du har lyst til at deltage og jeg glæder mig meget til at få en mail fra dig senest den 16. juli. De 3 vindere får direkte besked.
Skal du investere i nyt inden sommerferien, kan jeg varmt anbefale en storskjorte. Jeg er simpelthen blevet afhængig af min egen model i helt tyndt bomuld med leopardprint. Den er super i weekenden over leggings, kan bruges over badetøjet på ferien og den kan styles med flotte sandaler og smykker til en tur på restaurant eller andet festligt. Den supernem lige at skylle op, ryste lidt for at glatte stoffet, hænge op og så er den lynhurtig tør. Simpelthen ideel til feriekufferten. Alle kropstyper kan bruge den blot på forskellig måde. Frances og Elaine skal helst bruge den åbenstående, Daisy og Carmen skal huske at fremhæve taljen, Annabel og Barbara kan bruge den, som de har lyst.
Jeg elsker skindjakker og har dem også tit på, når jeg skal til netværksmøder eller andre arrangementer, hvor man får udleveret et navneskilt eller en plastic holder med nål eller klips til at sætte visitkortet ind i. Og så er problemet der. Jeg kan ikke sætte en nål i skindjakken og clipsen laver mærker i skindet. Men nu har Carina Heckscher fra CHeck Collection designet en genial løsning. En business halskæde, som fås i flere farver, hvor du kan sætte kortet fast, uden at du ødelægger dit tøj.
I går mødte jeg til et arrangement på La Oficina en pige som har startet en netshop for vintage fashion. Hun køber kjoler fra 50, 60,70 og 80’erne hjem fra bl.a. USA. Så er du til en lidt anderledes og MEGET personlig stil, skulle du kigge forbi Vintage Fashion Det er i hvert fald sjovt at se alle de snit og mønstre, som jeg kan huske fra min barndom i 60’erne.
Jeg synes altid, det er spændende at shoppe, når jeg er på ferie. Jeg er mere afslappet, har bedre tid, der er nye forretninger og måske også en masse nye mærker der skal prøves. Men hvordan er det lige med størrelserne? Er du også tit i tvivl så har 10minSTYLING lavet en lille fiks size converter, som du kan downloade, printe ud og have i pungen på rejsen. Så bliver det ikke nemmere.
Del dine udenlandske favorit butikker på Facebook
Og finder du spændende forretninger, som du bare synes andre skal opleve, så skriv om det på 10minSTYLING’s facebookside.
Husker du at tjekke dine looks bagfra, inden du går ud af døren? Eller når du er ude og købe nyt? Det er der i hvert fald rigtig mange, der ikke gør. Men gør dig selv den tjeneste både til daglig og HVER GANG DU SHOPPER at tjekke dig i spejlet BÅDE forfra, bagfra og fra siden. Og da mange forretninger ikke har et lille spejl til dette formål, er det en rigtig god idé at gøre det til en vane at have et lille nakkespejl i din taske. Det vil helt klart spare dig for nogle fejlkøb!!!
Har du lyst til smykker, som har et statement og som du kan forandre og mixe i det uendelige? Just J er 9 moderne charms med hver sit budskab, som du kan sætte på silkebånd i alle regnbuens farver og bruge som både armbånd, halskæde eller rundt om anklen her til sommer. Eller du kan skabe din egen moderne udgave af charms armbåndet med clip-on udgaven af de små charms. Jeg tror jeg skal have et med “inner peace” “love” “joy” “shine” og “free” eller skal det være “grateful” hmmm
Er du træt af, at dine pæne tasker ligger på gulvet eller falder ned af stoleryggen, når du er på restaurant, får en drink i baren eller er til fester hos familie og venner, ja så er løsningen en lille taskeholder til at hænge tasken på kanten af bordet. Fås med sten i flere farver og er set hos www.anna-anna.com fra kr. 140,-
Har du en markeret talje, du gerne vil fremhæve og er du til super feminint design, så er designet fra House of Lykke sikkert noget for dig. Kjolen på billedet er i super lækkert strech og SÅ behagelig at have på. Tjek hjemmesiden på www.houseoflykke.com Det er IKKE typisk dansk design. Jeg har brugt flere af kjolerne fra House of Lykke til min styling af Christina Hedegaard fra “Christinas Talkshow”
Hvis du er på jagt efter en eller flere nye skindjakker, kan jeg anbefale dig at kigge forbi Onstage’s hjemmeside på www.onstage.dk Selv elsker jeg skindjakker. Jeg synes de er så anvendelige. De kræver ikke så meget af det andet tøj man har på, du kan bruge dem indendørs om vinteren, som overtøj i overgangsperioderne og om sommeren og så er de praktiske. Jakkerne fra Onstage er lavet i det tyndeste og blødeste skind i nogle fantastiske farver. Ikke noget med kun sort og brunt her. Tjek siden for der er også meget andet end jakker.
I dag har vi haft den helt store oprydning hos Christina. Hun flytter 1. maj til Florida og vil kun have det allermest nødvendige med. Det har betydet at vi har fyldt 12 store sorte sække med tøj hun IKKE skal have med. Så fra nu af bliver det simple living!!!!
Jeg er Christinas stylist på programmerne som sendes på DK4 mandag kl. 20 og med flere genudsendelser i løbet af ugen. Og hvad er et talkshow uden publikum? Hvis det er noget for dig så læs nedenstående
CHRISTINAS TALKSHOW
Har du lyst til at deltage som publikum så send en mail med dit navn, tlf. nr, antal personer og hvilken dato I har lyst at deltage til denne mail, christinas@dk4.dk
Optagedage
Der optages to afsnit ad gangen på en optagedag, hver på 55 min.
23. februar fra 11.00-12.00: ”Frygtelig lykkelig” med Liselotte Vejborg
23. februar fra 14.00-15.00: ”kropssprog” med Brian Degn
24. februar fra 11.00-12.00: ”Pippi Power” med Gitte Jørgensen
24. februar fra 14.00-15.00: ”Mad og meditation” med Henning Daverne og Oscar Umahro
Så vælg hvornår du gerne vil komme!
Optagelserne foregår i dk4’s studier på Rådmandsgade 55 2200 KBH N. Du skal komme senest en halv time før optagelsen, hvor du skal henvende dig i receptionen. Programmet havde premiere fredag den 29. jan kl. 11.00 på kanal Region Hovedstaden og mandag den 1. feb kl. 20.00 på DK4. Programmerne vil efterfølgende blive vist hver fredag og mandag samme sted og tidspunkt. Find genudsendelsestidspunkterne på www.dk4.dk
Christinas – mere end bare et talkshow!
Christinas Talkshow handler om at skrive sin historie på ny, ligegyldigt hvordan den ser ud. Der tages udgangspunkt i virkelige menneskers skæbner og historier om et liv de ikke har været tilfreds med. Men vigtigst af alt, hvordan man genvinder lykken i livet!
Efter optagelserne vil publikum modtage goodiebags med overraskelser og gaver fra vores eksperter.
Christina Hedegaard Jørgensen
Foruden tilrettelægger og vært er Christina Hedegaard Jørgensen til daglig personlig coach, foredragsholder samt forfatter til bogen ”Følelsesmakeup”. Læs mere på www.foelelsesmakeup.dk
Er du nysgerrig omkring Christinas Talkshow?
Bliv fan af Christinas Talkshow på www.facebook.com. Der kan du også følge med i, hvad vi laver.
Få tilsendt nyhedsbreve – tilmeld dig på christina@dk4.dk
I dag har jeg været på besøg hos en af mine kunder og vi blev interviewet til lokal avisen her i Rødovre. Det var 2 unge fyre der kom fra avisen og jeg tror, det var første gang, de hørte om fænomenet “garderobetjek”. De var meget engagerede og jeg tror faktisk også, det satte nogle tanker i gang hos dem selv.
I dag har Christina optaget de to første talkshows. Jeg var ret spændt på forløbet og det gik supergodt. Hun er simpelthen et af de sødeste og mest positive mennesker jeg har mødt.
Christina i make-up'en
Du kan se det på DK4 på mandag kl. 20 og jeg glæder mig i hvert fald til at se det.
Så har vi fastlagt Christinas styling til de første 4 programmer. Vi har koordineret Christinas personlighed med stilen i talkshowet. Det er jo ikke et modeprogram, så derfor er det linien i programmet, der er i fokus. Jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvordan studie, selve showet og Christina selv folder sig ud.
Har du lyst til at være publikum, kan du læse mere om Talkshow1-4. Du får en super goodiebag som tak.
Kender du begrebet comfort zone? Eller nærmere at træde ud af den? Jeg kan i hvert fald tænke tilbage på nogle gange i mit liv, hvor jeg har gjort det og bagefter tænkt, var det ikke sværere. F.eks. da jeg som 23-årig bad om en lønforhøjelse på kr. 4000,- om måneden (det var ret mange penge for 26 år siden). Jeg var sikker på at få en fyreseddel, men jeg fik lønforhøjelsen. Mange år senere startede jeg som 36-årig med 3 små børn på universitetet. Vi var 38 på holdet, da vi startede og vi var 7 der bestod 1. årsprøve og jeg var en af dem og fik senere min bachelor. Og i sidste uge skrev jeg en pressemeddelelse om mit nye koncept og kom både i den skrevne presse og radioen. Alle disse tre gange trådte jeg VIRKELIG ud af den zone, hvor jeg havde det trygt og godt. Men hvad skete? Jeg opnåede nogle ting, som jeg ikke troede, jeg kunne og bag efter er det bare så god en følelse. Så hvornår er du sidst trådt ud af din comfort zone og er vokset 10 cm i selvværd? Hvis det er længe side, så prøv i dag og føl suset.
I går blev jeg interviewet til et program, som hedder “smutvejen”. Det skulle komme på i dag mellem 12.10 og 13.00, journalisten sagde ca. 12.30 Det er jeg lidt spændt på!
Og det gjorde det, du kan høre det på http://www.dr.dk/P4/Smutvejen/ og gå ned i bunden og vælge 8.1.10 og spole frem til 00:19:20