Vigtige tips til Barbaras overdele

10minSTYLING om nyheder til Barbara

Barbara er som kropstype den mest harmoniske af mine 6 kropstyper og den kropstype, der er lettest at klæde på. Du har dermed også de største valgmuligheder blandt de forskellige snit. Når det så er sagt, synes jeg alligevel, der er nogle enkelte punkter, som du med fordel kan følge og dermed fremhæve din figur på allerbedste måde og få det mest optimale ud af din garderobe.

  • Udnyt at du har så mange muligheder og vælg en stil, som giver din garderobe en kant, der afspejler din personlighed.
  • Du har fint proportionerede skuldre, hofter og barm og har en markeret talje, uden den dog er meget markeret. Derfor kan du med fordel vælge bluser, jakker og strik, som er enten let taljerede eller som f.eks. direkte markerer taljen med et bælte. Dermed fremhæver du din figur i stedet for at skjule den i løse modeller.
  • Vælg gerne modeller med let markerede skuldre som modvægt til talje og hofter. Det vil få din figur til at virke mere markeret.

Det eneste MUST for Barbara er at vælge modeller, som skærer enten over eller under bredeste sted på hofterne. Skærer dine overdele på bredeste sted på hofterne, vil de syne meget bredere end de er.

Jakken er fra Gina Tricot

Læg en kommentar

Skønne “herrebukser” til Barbara

10minSTYLING om nyheder til Barbara

Så er det for alvor ved at blive efterår og butikkerne bugner med alle de nye efterårsvarer. Jeg synes, det er rigtig skønt at se, at der er både så mange farver og mønstre, da det giver ekstra liv til din garderobe. 

Vi starter sæsonen med at se på trenden indenfor de klassiske bukser og vi glæder os til at inspirere dig og din garderobe med indlæg om alle de nye trends hen over efteråret.

Hent din inspirations PDF her!

Mange hilsner

Læg en kommentar

Nye forårstrends til Barbara

10minSTYLING om nyheder til Barbara

Vi er nu i den første forårsmåned og jeg nyder i fulde drag, at det både er blevet varmere i vejret og ikke mindst, at dagene allerede nu er blevet meget længere. Det giver ekstra lyst til at prøve nye ting, synes jeg.

Når vi snakker om stilen for forår og sommer 2012, kan man bestemt ikke betegne den som én stil. Aldrig har jeg oplevet så stor variation i både stil, farver og materialer….så ja, der er helt sikkert noget for enhver smag for ethvert behov.

Generelt er der tale om

Den meget feminine stil…

med masser af kjoler, nederdele, fine skjorter og hvor der primært er fokus på moden fra 20’erne og 50’erne. Det er 2 meget forskellige stile, som er feminine på hver sin måde.

20’er stilen…

har masser af skinnende materialer, pastelfarver, perler og fjer og er optimal at lade sig inspirere af til forårets mange fester. Du kan f.eks. lade dig inspirere af filmen “The Great Gatsby” med Robert Redford og Mia Farrow eller vente på den nye indspilning med Leonardo di Capprio, som kommer sidst på året. De lange, slanke linjer, som kendetegner stilen både i tøjet og tilbehøret, er fine til Barbara, selvom de ikke fremhæver din figur. 

50’er stilen…

har fokus på den klassiske kvindelige figur og  dermed specielt taljen. Som Barbara har du ikke nødvendigvis en meget markeret talje, som er nødvendig til f.eks. de lange nederdele med vidde. Derimod kan du så sagtens bruge det mere “drengede” looks med slanke piratbukser a la Audrey Hepburn, som du kan kombinere med lange skjorter. Er du en Barbara, som hælder lidt over mod Carmen og dermed har en mere markeret talje, skal du naturligvis udnytte dette og du kan derfor bruge de meget taljerede modeller. Mht. farver er stilen præget af klare farver og mønstrene er enkle mønstre som f.eks. striber og prikker. Her skal du dog være opmærksom på, at striber på tværs på f.eks. en T-shirt,vil få dig til at se bredere ud, end du er. 

Den maskulint inspirerede stil…

med et feminint pift som primært er inspireret af Katherine Hepburn og Marlene Dietrich. Her er masser af jakkesæt og flade snøresko, som du kan give et feminint look ved at vælge jakkesættet i en douce, feminin tone og snøreskoene i lak eller helt tyndt læder. Denne stil er også fin til Barbara. Jeg synes, det er optimalt, at du vælger lange, slanke jakker som er let taljerede og dermed fremhæver din figur. Med hensyn til bukser kan du som en af de få kropstyper bruge de vide modeller, som er meget fremme nu. De slanke modeller vil dog få dig til at se både højere og slankere ud.

Den afslappede, lidt rå og meget praktiske stil…

i materialer som denim, twill, jersey, strik og skind. Farverne er naturfarver, som du kan pifte op med orange, okkergul, koralfarvet eller en varm pink. Her kan du som Barbara udnytte, at du kan bruge de mange bukser og jakker med de mange detaljer. Dog skal du være opmærksom på at store lommer på bagdel, hofter og lår vil sætte fokus der.

Den sporty stil…

med fokus på elementer fra sportstøj som f.eks. lynlåse og striber. Materialerne er bløde og praktiske og farverne er ofte sort/hvid/grå suppleret med klare farver som f.eks. blå, grøn, gul, orange og pink. De bløde materialer med meget stretch er rigtig fine til Barbara, da du kan vælge forholdsvist stramtsiddende modeller uden at de er ubehagelige at have på.

Den grafiske stil…

som er feminin på sin egen enkle facon og primært er inspireret af 60’ernes rene linjer og enkle mønstre. Denne stil kører meget i A-facon og du kan som en af de få kropstyper se smart ud i dette snit. Du skal dog være opmærksom på, at A-facon ikke understreger din figur men derimod skjuler den, så du skal udelukkende vælge snittet, fordi du synes, det er smart.

Så ja, der er tale om et meget bredt spektre af muligheder, du frit kan vælge imellem alt efter din personlighed og livsstil.

Læg en kommentar

Forårsfarver til Barbara

10minSTYLING om nyheder til Barbara

Dette forår kommer helt klart til at stå i farvernes tegn. Det er nogenlunde de samme farver, som også har været fremme hen over vinteren. Dvs. pink, rød, orange, blå og specielt grøn, som er den helt store farve lige nu. Det er især den meget flotte, klare smaragdgrønne, men hele spektret er repræsenteret lige fra den sart mintgrønne, den stærke limegrønne over den klare smaragdgrønne til den dybe flaskegrønne og lidt støvede armygrønne.

Grøn er rigtig god til mange med lidt rødligt i håret, men det kan være en lidt svær farve for mange danskere at bruge, specielt i denne tid på året hvor vi ikke har så meget kulør. Derfor er det vigtigt, at du sætter den sammen med nogle af “dine gode farver”.

  • Den kolde farvetype er bedst i de mintgrønne og flaskegrønne nuancer og ellers kan du sætte de varmere grønne nuancer sammen med dine kolde basisfarver som f.eks. blå og grå.
  • Den rene farvetype er supergod i den smaragdgrønne som du kan sætte sammen med især indigoblå, sort eller andre grønne nuancer.
  • Den varme farvetype er generelt god i grøn men skal dog helst vælge de varme nuancer som f.eks. græsgrøn, æblegrøn, en varm, dyb armygrøn eller den klare smaragdgrønne. Miks gerne flere grønne nuancer eller miks med varme blå nuancer eller brug de grønne farver sammen med dine gode basisfarver.

Når du som Barbara bruger de flotte farver, kan du med fordel bruge dem til at sætte fokus på din figur. Det gør du ved at:

  • især vælge kropsnære modeller. Du er en af de kropstyper, der kan bære de farvede jeans, bukser og nederdele, som fremhæver underkroppen, men også kjoler i de flotte farver er super til Barbara.
  • vælge modeller, som både er i flotte farver og som samtidig også har flotte detaljer som f.eks. draperinger eller, hvor de grønne farver indgår i et farverigt mønster.

Hvis du synes, grøn er en liiige markant nok farve for dig at bruge i selve tøjet, kan du nøjes med at bruge den i dit tilbehør, hvor du nemt kan finde masser af sko, tasker, bælter, smykker og solbriller i grønt, og faktisk er der også neglelak i alle de skønne grønne nuancer.

Vil du hellere bruge en eller flere af de andre skønne, markante farver i stedet for grøn, kan du bruge de samme retningslinjer med dem.

Mange hilsner

Læg en kommentar

Godt nytår Barbara

10minSTYLING om nyheder til Barbara

Jeg håber, du er kommet rigtig godt ind i det nye år. Lene min grafiker og webmaster og jeg har brugt december på at strømline 10minSTYLING på alle måder og vi glæder os rigtig meget til 2012. Vi synes selv, vi har et fint program for  det næste år, hvor vi kommer hele vejen rundt og som vi tager hul på i denne uge. MEN vi vil også gerne høre, om du har nogen specielle ønsker. Har du emner, du gerne vil have belyst eller emner, der er en speciel udfordring for dig, er du MEGET velkommen til at skrive til mig på ldb@10minstyling.com Det vigtigste er jo, at du føler, at du får svar på de udfordringer, du har med din garderobe.

Mange hilsner

Læg en kommentar

Skønne kjoler til Barbara

10minSTYLING om nyheder til Barbara

Kære Barbara medlem

Kjolerne i denne sæson er superskønne og jeg ved, at rigtig mange kvinder gerne vil bruge kjoler meget mere, end de gør.

For at inspirere dig har jeg fundet 4 modeller, som er rigtig gode til Barbara. Modellerne på billede 1, 2 og 4 er alle modeller, som fremhæver enten taljen eller punktet lige under brystet og dermed fremhæver din figur. Modellen på billede 3 er i en let A-facon, som er en del fremme i modebilledet nu.
De kan alle styles med forskellige typer tilbehør både til hverdagen og til en af de mange festlige lejligheder, som vi går i møde.

Billede 1 er fra Peter Hahn, billede 2 og 3 fra H&M og billede 4 er fra Anna-Anna

Læg en kommentar