Vigtige tips til Elaines overdele

10minSTYLING om nyheder til Elaine

Elaine har forholdsvis brede skuldre  og en fyldig barm kombineret med smalle hofter og lange slanke ben. Du skal derfor være meget opmærksom på at skabe balance ved at skabe lange linjer på overkroppen og sætte fokus på dine ben. Du får her en update på, hvad det specielt er, du skal være opmærksom på, når du vælger overdele, så du fremhæver din figur og får det bedste ud af din garderobe.

  • Strik giver bløde linjer til dine skuldre og får dem til at se smallere ud end f.eks. en jakke med skulderpuder.
  • V-udskæring understreger de vertikale linjer og er god til en fyldig barm.
  • Vælg forholdvis slanke modeller som sætter fokus på punktet under brystet, som for de fleste Elaine er det slankeste punkt.

Som Elaine er det meget vigtigt, at du tænker i vertikale linjer, når du vælger overdele. Det vil  sige, at de altid skal være længere, end de er brede og meget gerne, at de er åbne ned midt for og ikke er lukkede sweaters. På den måde får du skabt 3 lange slanke felter, når du ses forfra, hvilket giver indtryk af en højere og slankere figur. Derudover skal du også tænke vertikalt i forhold til mønstre, hvilket vil sige, at mønstre skal gå på langs og ikke f.eks. være horisontale striber. 

Cardiganen er fra Peter Hahn

Læg en kommentar

Skønne “herrebukser” til Elaine

10minSTYLING om nyheder til Elaine

Så er det for alvor ved at blive efterår og butikkerne bugner med alle de nye efterårsvarer. Jeg synes, det er rigtig skønt at se, at der er både så mange farver og mønstre, da det giver ekstra liv til din garderobe. 

Vi starter sæsonen med at se på trenden indenfor de klassiske bukser og vi glæder os til at inspirere dig og din garderobe med indlæg om alle de nye trends hen over efteråret.

Hent din inspirations PDF her

Mange hilsner

Læg en kommentar

Nye forårstrends til Elaine

10minSTYLING om nyheder til Elaine

Vi er nu i den første forårsmåned og jeg nyder i fulde drag, at det både er blevet varmere i vejret og ikke mindst, at dagene allerede nu er blevet meget længere. Det giver ekstra lyst til at prøve nye ting, synes jeg.

Når vi snakker om stilen for forår og sommer 2012, kan man bestemt ikke betegne den som én stil. Aldrig har jeg oplevet så stor variation i både stil, farver og materialer….så ja, der er helt sikkert noget for enhver smag for ethvert behov.

Generelt er der tale om

den meget feminine stil…
med masser af kjoler, nederdele, fine skjorter og hvor der primært er fokus på moden fra 20’erne og 50’erne. Det er 2 meget forskellige stile, som er feminine på hver sin måde.

20’er stilen….

har masser af skinnende materialer, pastelfarver, perler og fjer og er optimal at lade sig inspirere af til forårets mange fester. Du kan f.eks. lade dig inspirere af filmen “The Great Gatsby” med Robert Redford og Mia Farrow eller vente på den nye indspilning med Leonardo di Capprio, som kommer sidst på året. De lange, slanke linjer, som kendetegner stilen både i tøjet og tilbehøret, er rigtig fine til Elaine, blot du er opmærksom på at de markerer punktet under brystet.  

50’er stilen….
har fokus på den klassiske kvindelige figur og  dermed specielt taljen. Som Elaine har du ikke en meget markeret talje, som er nødvendig til f.eks. de lange nederdele med vidde. Derimod kan du sagtens bruge det mere “drengede” looks med slanke piratbukser a la Audrey Hepburn, som du kan kombinere med lange skjorter. Mht. farver er stilen præget af klare farver og mønstrene er enkle mønstre som f.eks. striber og prikker. Her skal du virkelig være opmærksom på ikke at vælge modeller med striber på tværs. 

Den maskulint inspirerede stil…
med et feminint pift som primært er inspireret af Katherine Hepburn og Marlene Dietrich. Her er masser af jakkesæt og flade snøresko, som du kan give et feminint look ved at vælge jakkesættet i en douce, feminin tone og snøreskoene i lak eller helt tyndt læder. Denne stil er også fin til Elaine, blot du er opmærksom på, at du vælger lange, slanke og let taljerede jakker med moderate skuldre og kombinerer dem med bukser med slanke ben og ikke de vide modeller, som også er meget fremme nu. 


Den afslappede, lidt rå og meget praktiske stil…

i materialer som denim, twill, jersey, strik og skind. Farverne er naturfarver, som du kan pifte op med orange, okkergul, koralfarvet eller en varm pink. Her kan du som Elaine udnytte, at du kan bruge de mange bukser med detaljer og mange lommer til at sætte fokus på underkroppen i stedet for overkroppen, hvor du med fordel kan vælge mere enkle modeller uden for mange detaljer.

Den sporty stil…
med fokus på elementer fra sportstøj som f.eks. lynlåse og striber. Materialerne er bløde og praktiske og farverne er ofte sort/hvid/grå suppleret med klare farver som f.eks. blå, grøn, gul, orange og pink. De bløde materialer i denne stil er rigtig fine til Elaine, da de giver et blødere look til din kropstype.

Den grafiske stil…
som er feminin på sin egen enkle facon og primært er inspireret af 60’ernes rene linjer og enkle mønstre. Denne stil er god i linjerne til Elaine, blot du undgår de mange modeller i A-facon, da de ikke markerer punktet under din barm og dermed får dig til at se større ud end du er. Så hold dig til de lige, let taljerede modeller gerne i flotte mønstre eller farver.

Så ja, der er tale om et meget bredt spektre af muligheder, du frit kan vælge imellem alt efter din personlighed og livsstil.

Læg en kommentar

Forårsfarver til Elaine

10minSTYLING om nyheder til Elaine

 Dette forår kommer helt klart til at stå i farvernes tegn. Det er nogenlunde de samme farver, som også har været fremme hen over vinteren. Dvs. pink, rød, orange, blå og specielt grøn, som er den helt store farve lige nu. Det er især den meget flotte, klare smaragdgrønne, men hele spektret er repræsenteret lige fra den sart mintgrønne, den stærke limegrønne over den klare smaragdgrønne til den dybe flaskegrønne og lidt støvede armygrønne.

 

Grøn er rigtig god til mange med lidt rødligt i håret, men det kan være en lidt svær farve for mange danskere at bruge, specielt i denne tid på året hvor vi ikke har så meget kulør. Derfor er det vigtigt, at du sætter den sammen med nogle af “dine gode farver”.

 

  • Den kolde farvetype er bedst i de mintgrønne og flaskegrønne nuancer og ellers kan du sætte de varmere grønne nuancer sammen med dine kolde basisfarver som f.eks. blå og grå.
  • Den rene farvetype er supergod i den smaragdgrønne som du kan sætte sammen med især indigoblå, sort eller andre grønne nuancer.
  • Den varme farvetype er generelt god i grøn men skal dog helst vælge de varme nuancer som f.eks. græsgrøn, æblegrøn, en varm, dyb armygrøn eller den klare smaragdgrønne. Miks gerne flere grønne nuancer eller miks med varme blå nuancer eller brug de grønne farver sammen med dine gode basisfarver.

 

Når du som Elaine bruger de flotte farver, kan du med fordel bruge dem til at sætte fokus på “selve kroppen” og samtidig trække fokus væk fra skuldrene. Det gør du ved at:

  •  især bruge farverne på din underkrop. Du er en af de kropstyper, der kan bære de farvede jeans, bukser og nederdele. Dine overdele kan du så vælge i mere afdæmpede farver.
  • bruge en grøn top, T-shirt eller skjorte under en jakke eller strik i en mere neutral farve. Derved trækker du fokus indad og væk fra skuldrene.

Hvis du synes, grøn er en liiige markant nok farve for dig at bruge i selve tøjet, kan du nøjes med at bruge den i dit tilbehør, hvor du nemt kan finde masser af sko, tasker, bælter, smykker og solbriller i grønt, og faktisk er der også neglelak i alle de skønne grønne nuancer.

 

Vil du hellere bruge en eller flere af de andre skønne, markante farver i stedet for grøn, kan du bruge de samme retningslinjer med dem.

 

Mange hilsner

 

Læg en kommentar

Godt nytår Elaine

10minSTYLING om nyheder til Elaine

Jeg håber, du er kommet rigtig godt ind i det nye år. Lene min grafiker og webmaster og jeg har brugt december på at strømline 10minSTYLING på alle måder og vi glæder os rigtig meget til 2012. Vi synes selv, vi har et fint program for  det næste år, hvor vi kommer hele vejen rundt og som vi tager hul på i denne uge. MEN vi vil også gerne høre, om du har nogen specielle ønsker. Har du emner, du gerne vil have belyst eller emner, der er en speciel udfordring for dig, er du MEGET velkommen til at skrive til mig på ldb@10minstyling.com Det vigtigste er jo, at du føler, at du får svar på de udfordringer, du har med din garderobe.

Mange hilsner

Læg en kommentar

Skønne kjoler til Elaine

10minSTYLING om nyheder til Elaine

Kære Elaine medlem

Kjolerne i denne sæson er superskønne og jeg ved, at rigtig mange kvinder gerne vil bruge kjoler meget mere, end de gør.

 

For at inspirere dig har jeg fundet 4 modeller, som er rigtig gode til Elaine. De første 3 modeller har alle fine halsudskræringer samt fokus på punktet lige under barmen. Sidste let løstsiddende model har et slankende mønster som giver indtryk af talje. 

De kan alle styles med forskellige typer tilbehør både til hverdagen og til en af de mange festlige lejligheder, som vi går i møde.

Billede 1 er fra Ellos, billede 2 fra La Diva, billede 3 og 4 er fra Peter Hahn.

Læg en kommentar