Korte ben
10minSTYLING om Brevkasse, Snit og pasformer
Hej Lone
Mit problem er, at jeg har forholdsvis korte ben i forhold til min overkrop. Har du nogle gode tips til, hvordan jeg bedst skjuler det?
Hilsen
Bente Jørgensen
——-
Hej Bente
Tak for dit spørgsmål.
Ja der er flere ting, du kan gøre for at få mere balance.
Dels er kjoler med empiresnit et godt valg, da du dermed skjuler, hvor din talje er. Nu har jeg ikke set et billede af dig, men som hovedregel skal du vælge en kjolelængde lige omkring knæet.
Du skal undgå nederdele og aldrig have blusen indeni bukserne, altid udenpå.
Snittet i dine bukser skal være forholdsvis snævert og meget gerne boot-cut. Brug sko og støvler med så meget hæl som muligt. Og til sidst vil jeg råde dig til at vælge materialer, som på en eller anden måde har en vertikal stribe effekt f.eks. nålestribet eller baby-fløjl.
Jeg håber du kan bruge mit svar.
Mange hilsner Lone











Skriv en kommentar