Hvorfor vil vi gerne være så perfekte?

10minSTYLING om Mit liv

…indrømmet, jeg har selv stræbt efter det i mange, mange år. Men hvad er perfekt? Er det vores omgivelser…dvs. venner, familie, kolleger og andre der skal sætte definitionen? 

NEJ…det er os selv.

Jeg har selv været igennem det hele på det helt dybe plan. Mine nu 3 voksne børn er flyttet hjemmefra og de har det alle fint og er godt i vej med deres liv. Jeg blev skilt for 3½ år siden i en fælles beslutning…og min eksmand er netop død…så ligegyldig hvad, havde jeg været single i dag. Så pludselig har jeg fået tid og ro til at tænke over og mærke efter hvad “perfekt” er for mig….og KUN mig.

Disse omvæltninger har gjort, at jeg har taget mit liv op til revurdering og har haft brug for at holde en pause her på bloggen. En lignende proces ved jeg, at de fleste af jer også er igennem på et eller andet tidspunkt i livet. Det kan jeg jo både se, høre og mærke i den kontakt, jeg har med både mine læsere og personlige kunder.

Og hvad har det så med tøj at gøre? 

Dels har jeg selv i hele denne proces haft RIGTIG stor glæde af et af de tips, jeg giver til mine læsere/kunder:

Det er VIGTIGT, at du har nogle sikre sæt i din garderobe, som du kan tage på i situationer, hvor du måske er lidt nervøs (f.eks. jobsamtaler) eller på dage, hvor du bare ikke er på toppen. Her mener jeg tøj, som er behageligt at have på, har et rigtig godt snit og er i nogen farver, som giver glød til din hud….simpelthen tøj du bare har det godt i og som du ved, du ser godt ud i.

En anden ting er, at når vi som personer gennemgår kriser, udvikler vi os også tit meget markant rent personligt. Jeg synes i hvert fald selv, at jeg altid oplever, at tøj jeg før var mægtig glad for ligesom bare ikke passer til mig mere. Her tager jeg den store gennemgang af min garderobe…noget skal ud…noget pakkes væk…og så er der plads til nyt. Jeg bruger noget tid på at mærke efter, hvad det er jeg har lyst til, så jeg er sikker på, at det er det rigtige jeg så får købt.

For mig handler det rigtig meget om, at vi alle udtrykker den person, vi er indeni, gennem den måde vi klæder os. For så får vi sendt de rigtige signaler til omverdenen og det hele bliver lettere for os selv.

Så hvem er du lige nu? Får du udtrykt det? Hvis du gør, giver det dig helt sikkert mere ro indeni og hvis ikke, giver jeg dig her på siden gode råd og tips til at nå dertil. Jeg har i hvert fald selv været gennem noget af en rejse for at få det ydre til at matche det indre, som jeg er NU.

 

Mange hilsner

 lone

 

1 kommentar

Anne, 9. juli 2014

Ja, det ville være godt, hvis flere mennesker bare ville acceptere dem selv. Der er for mange, der er utilfreds med de små ting og overser fuldstændig det store billede.

Skriv en kommentar

Email og Navn skal udfyldes. Email offentliggøres ikke