Forårsmønstre til Elaine

10minSTYLING om

busker_monster

Så er det endelig så småt ved at blive forår og hold da op, hvor jeg nyder hver eneste solskinstime og det tænker jeg også, at du gør. Det er i hvert fald nu så meget forår, så vi kan begynde at bruge det nye forårstøj og det er jo dejligt. En af de trends der er stærkest dette forår er de mange skønne prints….og også meget forskellige prints. Jeg vil i hvert fald gå så langt som til at sige, at der er noget for enhver smag.

Faktisk er der helt overordnet 8 meget forskellige:

  • Blomster som jo er super feminine og som vi ser både i meget kraftige farver og i lyse pastelnuancer

  • Camouflage som helt naturligt er i de grønne og brune nuancer tilsat lidt brændt orange eller blå.

  • Tern som enten er skovmandstern i store løse skjorter, pyjamasbukser og tilbehør eller den klassiske køkkentern som mange af os husker fra Brigit Bardot tiden.

  • De mange forskellige grafiske mønstre som leder tankerne tilbage på 60’erne.

  • Dyreprint enten i form af leopard eller slange…en klassiker, der efterhånden har været fremme i mange sæsoner både i de naturlige toner og også med skarpere farver som f.eks. pink i.

  • Striber som mange gange er helt klassisk sort/hvide striber eller sømandsstriber.

  • Batikprint som jeg i hvert fald husker dem fra 70’erne.

  • Prikker som både er helt klassiske som i 50’erne eller mere kreative og usymmetriske og i flere farver.

Så ja der er i hvert fald nok at vælge imellem, når du skal pifte din garderobe op her til foråret.

Som Elaine har du jo flotte slanke ben og du skal derfor specielt bruge print på dine ben og som alternativ i dit tilbehør. 

Det er jo rigtig fint da der, hvor der virkelig er fokus på prints dette forår, er på bukser. Det gælder både jeans, leggings og de nye bukser i pyjamassnit eller haremssnit og jeg synes, det er helt optimalt for Elaine at udnytte dette specielt i de tætsiddende modeller. Vi har i mange år været vant til at det bare var jeans, jeans og atter jeans i neutrale farver…så hvorfor ikke sætte lidt kulør på benene nu?

Skriv en kommentar

Email og Navn skal udfyldes. Email offentliggøres ikke