Pressemeddelse

10minSTYLING om Nyt i 10minSTYLING

Så har jeg udsendt min første pressemeddelelse om det nye koncept. Og vupti efter ½ time var den allerede på første sted. Du kan læse den her

Læg en kommentar

Kender du Kaizen?

10minSTYLING om Tips & tricks i hverdagen

Jeg ønsker dig et rigtig godt nytår og håber, at 2010 bliver et forrygende år for alle. Nytåret er jo traditionelt et tidspunkt, hvor mange mennesker tager livet op til revision. Og jeg føler at 2010, når jeg ser tallet, virkelig får mig til at føle, at her er mulighed for at tage nogle beslutninger og føre dem ud i livet.

Men for mange går det gang på gang galt med nytårs forsættene og jeg tror simpelthen det er fordi, vi sætter for store og uopnåelige mål op for os selv fra starten. Og når vi så er dumpet i et par gange og derfor ikke synes det går hurtigt nok, ja så er det nemt at opgive helt.

Men her er det så Kaizen kommer ind i billedet. Det er en metode, hvor du sætter små opnåelige mål op for dig selv og dermed meget nemmere oplever succes og bevarer lysten til at forsætte med næste skridt. Hvis du f.eks. gerne vil motionere mere, har de fleste en tendens til at melde sig i fitness centret med en forventning om at træne 3 gange om ugen og blive fit for fight på 4 uger. Når de første 2 uger er gået og de kun har været der 2 gange, giver det en følelse af fiasko i stedet for en følelse af succes over, at de trods alt har været der 2 gange. Simpelthen fordi de sætter for høje krav til sig selv. Hvis du derimod beslutter dig for små mål som at bruge trapperne hver dag i stedet for elevatoren (også selvom du skal til 3. sal), cykler til stationen i stedet for at tage bussen og andre små tiltag, ja så kan du faktisk få meget motion ind i din hverdag, uden at du ligger så meget mærke til det. Du oplever succes og får lyst til at sætte højere mål.

Det er helt klart også en metode, du kan bruge i din garderobe. En ordentlig og overskuelig garderobe bliver brugt og giver energi. En overfyldt og rodet garderobe gør ikke. Men er det vokset dig over hovedet og du ikke kan overskue, hvor du skal begynde og hvor du skal slutte og ikke orker det hele på én gang, så tag Kaizen i brug. Det er langt mere overskueligt at rydde op på én hylde eller i én skuffe ad gangen. Og når først du oplever succes med at få startet, så er chancen for at du får ordnet det hele hen ad vejen også langt større. Så god fornøjelse med Kaizen og endnu engang rigtig godt nytår.

Læg en kommentar

Optagelser til min video

10minSTYLING om Mit liv

Åh der sker rigtig meget for tiden. I dag har jeg sammen med Elisabeth fra W-Imagine lavet optagelse til min præsentationsvideo, som snart kommer på hjemmesiden. Den glæder jeg mig til ;-)

Læg en kommentar

Christinas garderobe

10minSTYLING om Mit liv

I dag har jeg været i “Christinas garderobe”. Christina starter til februar sit eget talkshow på DK4 og jeg har den store fornøjelse at style hende til programmerne. Hvis du allerede nu vil vide mere kan du se hendes side på facebook her Det bliver SÅ godt.

Læg en kommentar

Mutzu

10minSTYLING om Gode mærker

Anne-Ryom-blog

Mutzu forvandlingsbluse

Jeg er altid på udkig efter nye og anderledes mærker. Der er en stor kundegruppe, som gerne vil have tøj, som er i en super lækker kvalitet og i en stil, man ikke ser alle vegne. Jeg havde læst om Mutzu i en artikel for et års tid siden og stødte på deres stand på Messen Womens Universe. Og jeg må sige at kvaliteten og forarbejdningen er noget ud over det sædvanlige. Og så har de web-shop så du har mulighed for at få sendt til alle dele af landet. Tag en tur rundt på Mutzus web-shop og se videoen som viser mange forskellige anvendelsesmuligheder for min yndlings model, du ser her til venstre




Læg en kommentar

Mediekonference med Børsen EC

10minSTYLING om Mit liv

Jeg har haft en super spændende dag på mediekonference med Børsen Executive Club. Så spændende at få indblik i hvordan forbrugerne i dag har helt andre ønsker og behov, end de havde for bare et år siden. Tingene går så stærkt og det er en meget spændende udvikling. Jeg blev i hvert fald bekræftet i min opfattelse af, at kunderne i dag så gerne vil inddrages i udviklingen af de produkter, de bruger. Og Martin Lindströms indlæg (forfatter af Buyologi) satte virkelig en tyk streg under, hvor vi er på vej hen. Så jeg glæder mig rigtig meget til få feed back fra mine kunder og brugere af web-sitet om, hvad det er I gerne vil have. Så vil jeg gøre mit bedste for at opfylde det.

Læg en kommentar

Farver

10minSTYLING om Tips & tricks i hverdagen

Uh det er gråt i vejret i dag. Jeg elsker solen om sommeren , men endnu mere om vinteren. For når det er mørkt mere end halvdelen af døgnet, så er et par timers sol midt på dagen godt nok en energi indsprøjning for mig. Men i dag er det gråt og hvad kan jeg så gøre for at få dagen til at blive mere energifyldt? Mit bedte råd er at bruge farver i min påklædning. Så hvis du har det ligesom mig, så prioriter om vinteren at få flere farver ind i din garderobe OG BRUG DEM. En bluse i en flot farve, et farverigt tørklæde eller en jakke i et glad mønster kan løfte din humørbarometer flere grader. Og vent bare du vil helt sikkert få positiv respons fra alle kollegerne som er klædt i sort og gråt!

Læg en kommentar

Så er jeg på bloggen

10minSTYLING om Mit liv

Så er jeg på bloggen med 10minSTYLING. Jeg glæder mig rigtig meget til at skrive om alt fra gode mærker, gode forretninger og de sidste nye trends til mere personlige ting som f.eks. gode bøger jeg har læst, mit liv som bestyrelsesmedlem i ErhvervsKvinder og i det hele taget udviklingen i 10minSTYLING. Jeg har arbejdet som personlig stylist i 4 år med firmaet 10min.dk og nu var det tid til at tage skridtet videre. Jeg har gennem det sidste år udarbejdet et web-baseret garderobetjek og det er nu klar. Så har du ikke ikke brug for et personligt garderobetjek,  så er et medlemskab af 10minSTYLING måske løsningen?

Mange hilsner Lone

Læg en kommentar