Vibeke får farve og viser figur

10minSTYLING om Stylinger

Når jeg arbejder one-to-one med en skøn kvinde enten ved foto-sessions, turbo-stylinger eller personlige garderobetjek, nyder jeg virkelig processen med at nå helt ind til kernen.

Det vil sige både den personlighedsmæssige kerne, som jo skal afspejle sig i stilen og også at få understreget de flotte former, der altid gemmer sig. Vibeke har jo både en flot barm, slank talje og ikke mindst de mest forrygende lange ben. Ingen af delene skal efter min mening gemmes væk, men derimod virkelig understreges med flotte kropsnære kjoler og brede bælter, lækre superstramme jeans med masser af stretch kombineret med lækre overdele i bløde materialer.

Farvemæssigt er Vibeke helt klart til de varme nuancer, hvor hun både kan bære den nye grå-brune farve i et flot flagermus snit og de løse jerseyjakker i en af forårets helt store farver orange. Jakken kan hun også bruge over den multifarvede kjole og dermed få funktionaliteten ind i sættene.

Stilen passer rigtig godt både til Vibekes livsstil, hvor hun både skal være afslappet og præsentabel på samme tid og til hendes smilende og udadvendte personlighed, som det er vigtigt at få understreget.

Mange forårshilsner

Skriv en kommentar

Email og Navn skal udfyldes. Email offentliggøres ikke