Velkommen til 2012

by 10mins | januar 6, 2012 4:01 pm

Jeg håber, du er kommet rigtig godt ind i 2012. Selv har jeg en boblende fornemmelse af forventning. December måned har min grafiske partner Lene og jeg brugt på at strømline 10minSTYLING på alle fronter. Det har bl.a. resulteret i, at vi nu har en helt ny “pakke” med 1 HELT års adgang til inspirationsområderne for de enkelte kropstyper PLUS E-bogen “10minSTYLING garderobetjek” med de 15 små videoer til kun kr. 249,-  Dvs. at du nu har mulighed for at få inspiration til alle årstider og lige fra undertøj til huer og vanter. Jeg glæder mig SÅ meget til at komme igang og det er så skønt med alle mange søde mails, jeg får fra jer.

For selvom politikere og diverse medier snakker og snakker om krise, synes jeg alligevel, at der er en optimisme at spore generelt. De fleste har selvfølgelig mærket krisen, men jeg synes, der er en vilje til forandring. Det er mere fokus på det autentiske, det personlige og det nære. Det der egentlig er vigtigt for den enkelte. Det er ikke længere så smart bare at købe og købe for at følge med strømmen og det,  synes jeg, er rigtig dejligt. Selvfølgelig skal vi købe nyt også for at få gang i samfundet, men det, der er dejligt nu, er at det, der bliver købt, er det vi brænder for at eje og som siger os noget rent personligt.

Og hvad har det så lige med styling og garderobetjek at gøre??? Faktisk ret meget. For jeg mærker en HELT klar trend fra både de personlige kunder, online kunderne og de mange, der bare skriver til mig. De vil have noget tøj, der er rigtigt TIL DEM…ikke et tilfældigt modelune. De vil have en personlig stil, de vil have tøj i de rigtige pasformer og de vil have tøj, der fungerer for dem i en travl hverdag. Så jeg er rigtig glad…for det passer perfekt til min måde at se tøj på.

Jeg glæder mig til et forrygende 2012

Mange hilsner

lone Velkommen til 2012

Source URL: http://www.10minstyling.com/velkommen-til-2012/