Vask af uld og silke

by 10mins | august 27, 2010 9:47 am

Hej Lone

Jeg vil gerne høre din mening om vask af uld og silke. Jeg har været ude og shoppe lidt efterårstøj og har lige købt en lang strikjakke i ren uld og en lækker T-shirt i silke. I forretningen anbefalede de, at jeg brugte specielle vaskemidler til uld og silke, men jeg synes, det var ret dyrt, så det droppede jeg at købe. Er der nogen grund til, at investere i andet vaskemiddel end det, jeg normalt bruger, synes du?

Sensommerhilsen fra

Mette

—–

Hej Mette

Jeg kan svare dig helt kort: ja det er der rigtig god grund til. Specialvaskemidler fra f.eks. Woolite eller Classic Clothing Care plejer de naturlige fibre, som bliverudtørret og ødelagt af de normale vaskemidler. Jeg kan fortælle dig, at jeg faktisk lige har gjort denne erfarring selv. For selvom jeg normalt bruger specialmidler, havde jeg en sort silke T-shirt, som jeg brugte rigtig meget. Så indimellem røg den med ind sammen med det andet sorte tøj, når det skulle vaskes. Men allerede efter et par ganges vask var T-shirten ikke længere helt sort og dejlig blød, men i stedet gråsort og helt stiv. Rigtig ærgerligt så det gør jeg IKKE mere.

Mange hilsner

lone Vask af uld og silke

Source URL: http://www.10minstyling.com/vask-af-uld-og-silke/