Har du flyttet dig?

10minSTYLING om Tips & tricks i hverdagen

Ja det gør vi jo allesammen heldigvis hele tiden. Nogen gange bare langsomt over tid og andre gange sker der ting i vores liv, som får os til at rykke voldsomt meget hurtigt.

Det er som oftest der, jeg får henvendelser fra kvinder og engang imellem mænd, som synes, at nu skal der altså ske noget. Tit er det i forbindelse med en skilsmisse, at de enten har fundet ny partner eller gerne vil finde en, at de har fået nyt job eller som jeg selv er flyttet rent fysisk enten til en ny bolig i nærområdet, til en helt anden by eller som det ultimative til et helt andet land. Pludselig er den garderobe, vi ellers var så glade for, bare ikke det rigtige mere. 

Uoverskueligt at skifte det hele

For de fleste er det uoverskueligt at skifte det hele ud på én gang og det er heller slet ikke nødvendigt. Vi har jo på en eller anden måde brug for at have bare et lille anker i det gamle og på den måde føle os trygge. 

Men synes du, at der skal ske noget nyt i din garderobe nu, er det en rigtig god idé at:

1. Tænke over, hvem du er som person lige nu
og hvor det er, du gerne vil bevæge dig hen. 

Selv har jeg gennem årene haft mange forskellige behov. For selvom jeg har min “grundstil”, som er forholdsvis enkel og stilren, er der stor forskel på de behov, jeg har haft gennem årene. De spænder helt fra ansat i en stor modekoncern med meget “selskabelighed” over rollen som universitetsstuderende og cykelrytter-mor, som brugte alle weekender i en grøftekant til der, hvor jeg er nu med mit firma. Så hvor er du lige nu?

2. Få helt styr på din kropstype
og købe nye ting, så du fremhæver dine fortrin.

Tøj kan være nok så smart og nok så dyrt, men passer det ikke til din kropstype, kommer hverken tøjet eller du til sin ret.

F.eks. er det et MUST for typer som:

  • Carmen og Daisy at fremhæve taljen
  • Annabel og Barbara at fremhæve de flotte ben
  • Elaine og Frances at bruge lange vertikale linjer.

Har du styr på din kropstype?

3. Få ryddet op

Her hos mig kommer det helt af sig selv, for lige nu har jeg meget mindre garderobeplads, end jeg havde i min gamle mere moderne lejlighed.

Min udsigt, som du kan se på billederne, opvejer dog til fulde tabet af garderobeplads og jeg har det faktisk bedst med ikke at have så meget. Det skal blot kunne mikses og styles på mange forskellige måder, så er jeg fint dækket ind.

Har du en stor garderobe, bruger du ofte endnu mindre af den, simpelthen fordi den er svær at overskue. De fleste bruger faktisk kun 20 % af deres tøj i hverdagen…hvordan er det med dig?

Så jeg vil anbefale dig at bruge bare lidt tid på at overveje, hvad du vil investere i her til efteråret og dermed få fuld valuta for dine penge.

Mange hilsner 

 

1 kommentar

Janne, 11. februar 2013

Tak for en inspirerende artikel. Specielt råd nummer et – Tænkt på hvor du er på vej hen. Det vil jeg tage meget til mig. Jeg er selv gang i et spændende skift i mit liv og jeg vil “dress for the occasion” :-)
Kh Janne H.

Skriv en kommentar

Email og Navn skal udfyldes. Email offentliggøres ikke