Får din garderobe dig til at smile?

10minSTYLING om Tips & tricks i hverdagen

6_maj_2014 

Kender du det…at når du står foran spejlet men en bestem kjole, T-shirt eller jakke på, så smiler du helt automatisk til dig selv i spejlet? Der er bare noget tøj, som bringer smilet frem simpelhen fordi, vi føler os godt tilpas og synes, vi ser bedre ud, når vi har det på.

Det kan være snittet, som fremhæver din figur på allerbedste måde (og samtidig skjuler det, du måske gerne vil skjule), det kan være farven, som virkelig giver glød til dit ansigt eller det kan være stilen, som får dig til at føle dig feminin og lækker.

For et par år siden slog det mig, at min forårs/sommergarderobe altid fik mig til at smile mere end min efterårs/vintergarderobe. Så jeg begyndte at tænke over hvorfor og fandt frem til, at det var pga farverne. Der var langt flere klare farver i min forårs/sommergarderobe end i min efterårs/vinter garderobe.

Jeg elsker generelt farver. De gør mig simpelthen i godt humør. Så selvom min personlige stil er forholdsvis enkel, tænker jeg nu meget mere over, at få så mange farver ind i min garderobe som muligt både sommer og vinter….simpelthen fordi det giver mig et energi-boost i hverdagen….ikke mindst på de grå og mørke dage.

Så farverne er vigtige for at jeg smiler. Hvad er vigtigt for dig? Prøv i den næste til at ligge mærke til, hvad det er, der får dig til at smile til dit spejlbillede og gå efter at få mere af det ind i din garderobe fremover. For vi ser alle bedre ud, når vi smiler.

Mange hilsner

lone

PS Du kan se et udvalg af mine egne favorit kjoler. En nem måde for mig at få en masse farve ind i hverdagen.

1 kommentar

Anne, 16. maj 2014

Det er nogen lækre farver!!

Skriv en kommentar

Email og Navn skal udfyldes. Email offentliggøres ikke