Har du en basis sko garderobe?

10minSTYLING om Julekalender

Sko er en vigtig del af din garderobe, da de totalt kan skifte looket på et sæt tøj. Det er selvfølgelig rigtig sjovt at have sko i farver eller mønstre men ligesom det er vigtigt at have en basisgarderobe, der binder de sjove elementer i din garderobe sammen, er det også vigtigt at have en basis skogarderobe. Her tænker jeg på sko i din basis farve….for langt de fleste sort…som dækker forskellige behov i din hverdag. Det er alt lige fra en tur i skoven over aktiviteter med børn eller børnebørn til job og festlige lejligheder. Er denne basis i orden er du nået rigtig langt.

Læg en kommentar

Skær ALDRIG på bredeste hoftepunkt

10minSTYLING om Julekalender

Jeg får rigtig tit spørgsmålet om hvor overdele (T-shirts, skjorter, jakker og strik) skal skære og svaret er helt enkelt…ALDRIG på bredeste punkt. Det vil sige det punkt på hofter/lår, hvor du er bredest. Skærer de der, er det det punkt, andre menneskers blik vil fokusere på. Skærer dine overdele enten over eller under vil du sætte fokus på dette punkt og du vil dermed virke slankere, hvad langt de fleste gerne vil.

Læg en kommentar

Køb DIN stil…ikke venindens

10minSTYLING om Julekalender

Det er rigtig hyggeligt at være på shoppetur og specielt, hvis du shopper sammen med f.eks. en veninde eller søster. Men det kan også være “farligt”, hvis du lytter FOR meget efter råd fra shoppeveninden, hvis ikke hun er objektiv i sine råd. For ofte rådgiver andre jo ud fra det, de selv godt kan lide og godt kunne tænke sig og det er jo ikke nødvendigvis det, der er det bedste til dig. Så hvis du lytter til råd, skal du være sikker på, at de er objektive og mærk så efter en sidste gang inden du kører kortet gennem terminalen…føler du dig godt tilpas i den nye sag, kan du sætte den sammen med noget af det, du allerede har derhjemme og er det DIN stil?

Læg en kommentar

Fejlkøb eller?

10minSTYLING om Julekalender

Selvfølgelig skal du prøve grænser og prøve nye trends…og ja…nogen gange går det godt….og andre gange går det mindre godt….og det er helt OK. For vi skal jo have lov til at prøve noget nyt og anderledes. Men resultatet bliver tit et fejlkøb, der hænger som et spøgelse i skabet ofte stadig med prismærket på…jeg har set det ALT for tit…Så hvad er løsningen? Når du køber nyt så tag dig tid til at prøve det af i kombination med din garderobe…kan du mikse den “nye sag” ind, er det rigtig fint…hvis ikke…så skal den retur før den hænger som et fejlkøbs spøgelse i skabet.

Læg en kommentar

Dress for where you want to be

10minSTYLING om Julekalender

OK ja det er nok lidt amerikansk…men det virker sku…undskyld udtrykket. Prøv at tænke på hvor det er, du gerne vil nå hen. Det kan både være jobmææsigt, parforholdsmæssigt eller bare for at rykke dig selv….og prøv så at klæde dig efter det. Det kan sagtens være, at du ikke liiiige føler, at du har dit ønskejob, din ønskepartner eller føler du selv er der, hvor du gerne vil være rent personligt….men hvis din garderobe afspejler der, hvor du gerne vil hen, får du en fantastisk støtte hver dag…så “dress for where you want to be” og så skal du nok nå dit mål.

Læg en kommentar

3X3X3=27

10minSTYLING om Julekalender

For mig er det allermest optimale i en garderobe, at den er funktionel….og hvad mener jeg lige med det? Ja det vil faktisk sige, at hvis du har 3 T-shirts/ toppe og 3 jeans/ bukser/ nederdele og 3 jakker/ cardigans som du kan mikse på kryds og tværs…ja så har du faktisk 27 forskellige looks…..og miks så dette igen med 3 forskellige sko/ støvler og forskelligt tilbehør….ja så skal der ikke meget til at skabe en funktionel garderobe.

Læg en kommentar

Er du rigtig god til at finde 5 fejl?

10minSTYLING om Julekalender

De fleste kvinder er rigtig gode til at finde fejl hos dem selv. Enten er maven for stor…benene for korte…eller noget 3. Men prøv at vende det hele på hovedet og find de ting ved dig selv, du er tilfreds med. OK jeg ved godt det kan være svært…men prøv alligevel. Stil dig foran spejlet og beslut dig til til at finde mindst 3 ting du er tilfreds med….og fokuser så på det fremadrettet. Hvis du fokuserer og fremhæver det, du er glad for hos dig selv, ligger andre ikke mærke til de andre ting, som du selv er mindre tilfreds med. Så sæt fokus på din talje, dine lange ben eller din flotte barm eller…og så ligger andre ikke mærke til de ting, du selv er mindre glad for.

Læg en kommentar

Sømløse trusser

10minSTYLING om Julekalender

Noget jeg altid har synes er rigtig irriterende er, at man tit kan se elastikken på trussekanterne, når man har stramt tøj på. Løsningen for mange er selvfølgelig G-streng, men det ved jeg også, at der er rigtig mange, som ikke bryder sig om….og ja, så er problemet der. Men med de nye sømløse trusser undgår du både problemet og får samtidig en rigtig behagelig og blød løsning.

Læg en kommentar

Bare lidt glimmer

10minSTYLING om Julekalender

12_glimmer

Hvis du er den type, som synes, det er en udfordring at finde festligt tøj, som du føler dig rigtig godt tilpas i, synes jeg det er en rigtig god løsning at holde selve dit outfit forholdsvis neutralt og så sætte fokus på dit tilbehør i stedet. Det gør det nemt både at  “skrue op og ned” for, hvor festligt det skal være, så du kan tilpasse det til den enkelte lejlighed. En af mine egne favoritter denne vinter er mine flade glimmersko…for selv om mit tøj måske ikke er sååå festligt igen, giver skoene sammen med et par flotte øreringe alligevel et festligt pift.

Læg en kommentar

Husk også at tjekke bagfra og fra siden

10minSTYLING om Julekalender

Jeg har tidligere skrevet, hvor vigtigt jeg synes det er at have et spejl, hvor du kan se dig selv i hel figur og for at få det helt optimale ud af det, skal du huske også at tjekke dig selv fra siden og bagfra. Langt de fleste står foran spejlet og drejer måske lidt fra den ene til den anden side…men for at du kan tjekke bagfra har du brug for et lille nakkespejl. Du skal tænke på, at når du bevæger dig rundt i hverdagen, bliver du ikke kun set forfra, som når du selv ser dig i spejlet men fra alle vinkler…og du skal jo helst se lige så godt ud bagfra ;0)

Læg en kommentar

Hvad skal du have på juleaften??

10minSTYLING om Julekalender

Er du begyndt at tænke over, hvad du skal have på jule aften?

Det er jo en aften, hvor de fleste gerne både vil se godt ud og måske samtidig også har værtinderollen og dermed også behov for at kunne bevæge sig frit.

3 ting jeg selv lægger vægt på i sådanne situationer er:

  • Tøjet skal være behageligt at have på, hvilket for mig betyder blødt og med stretch i.
  • Sættet skal gerne bestå af flere lag, så jeg kan tage af og på alt efter temperaturen….der kan være ret varmt i køkkenet i forhold til andre steder i huset.
  • Jeg ved hvordan sætter fungerer…dvs. jeg tager ALDRIG helt nyt tøj på, som jeg ikke ved, hvordan jeg har det i. Køber jeg nyt til f.eks. juleaften, prøvekører jeg det først og tjekker om det klør, krøller, strammer eller andet ubehageligt….for selv om jeg ved, hvad jeg ligger vægt på, kan der godt komme overraskelser…og de skal ikke komme juleaften ;0)

 

Læg en kommentar

Pift din vinterfrakke op med en broche

10minSTYLING om Julekalender

09_broche

En fin detalje jeg netop har set i Rom, som jeg synes er både feminin og festlig….pift din vinterfrakke op med en flot broche.

Jeg har selv flere flotte brocher hjemme i skuffen, som jeg ikke har brugt i flere år og som nu skal se dagens lys igen på en helt ny måde. Har du også en eller flere brocher i gemmerne???

Læg en kommentar

Skift udtryk med strømper

10minSTYLING om Julekalender

Et godt og hurtigt tip til at skifte udtryk på din kjole eller nederdel er at skifte strømper.

Tykkelsen på dine strømper gør, at dit look sender vidt forskellige signaler. Prøv at tage den samme kjole på med først tynde strømper og sko med hæl og derefter en kraftigere strømpe og støvler og se forskellen.

Læg en kommentar

Styling med ure

10minSTYLING om Julekalender

Er du typen, der synes, det er svært at bruge tilbehør i hverdagen, enten fordi det ikke passer til dit job eller fordi du synes, det let bliver for meget, kan du i stedet blot vælge at style med ure.

Jeg synes selv, det er superflot med store, markante smykker men det virker simpelthen for voldsomt til mig i hverdagen…desværre. Så derfor har jeg i stedet valgt at fokusere på ure som tilbehør. Stilen kan jeg så variere efter mit humør, mit outfit og anledningen, så det kan være alt lige fra et lilla ur med gummirem over et feminint ur med sten langs urkassen til et helt stilrent ur uden tal.

Måske en ide til din ønskesedlen?

Læg en kommentar

Har du et spejl “til hel størrelse”?

10minSTYLING om Julekalender

06_spejl

En ting, som jeg synes, er rigtig vigtig, når du klæder dig på er, at du har et spejl, hvor du kan se dig selv i hel figur. Det sikrer, at du kan tjekke hele dit out-fit som en helhed og dermed tjekke både proportioner, linjer og farver. Jeg er faktisk lidt overrasket over, hvor mange, der ikke har sådan et spejl og jeg fik selv en “sjov” AHA oplevelser, da jeg i en kort periode ikke selv havde et…jeg tog på i vægt efter i mange år at have vejet det samme….jeg tror simpelthen, at det, at jeg ikke havde det daglige “check” gjorde, at jeg troede, at jeg så ud som jeg plejede, selvom der kom ekstra kilo på…det kunne jeg jo i hvert fald mærke på tøjet ;0) …så hvis ikke du har sådan et spejl, er det måske et julegaveønske?….nu har jeg i hvert fald selv et igen.

Læg en kommentar

Har du en style mentor?

10minSTYLING om Julekalender

05_stylementor

Vil du gerne finde din personlige stil, men synes du, det er svært helt at få styr på det, er det en rigtig god idé at finde en eller flere style mentors. Med det mener jeg kvinder, som har en stil, som du synes, er ”lige dig”. Det er ikke fordi du behøver at kopiere dem totalt men det er en rigtig god måde at få inspiration på.

Når jeg spørger mine kunder, hvem de synes har en god stil, svarer ca. 70 % Kronprinsesse Mary. Svaret bunder jo selvfølgelig i, at hun er meget kendt men jeg tror også, at mange danske kvinder godt kan lide hendes enkle, meget feminine og meget personlige stil.

Så hvem er din style mentor? Det kan f.eks. være din søster, veninden, kollegaen eller en kendt person og gerne et miks af flere forskellige. Prøv at være meget konkret i dit valg og brug inspirationen til at skabe ”din stil” og gå så efter den stil, når du shopper fremover.

2 kommentarer

Renser du dit hår for kalk og stylingprodukter?

10minSTYLING om Julekalender

04_moroccan

Der er ikke meget ved at bruge masser af penge og energi på din garderobe, hvis ikke også dit hår ligesom sætter prikken over i’et og jeg har tit været irriteret over, at mit hår altid så flottere ud i farven og var mere glansfyldt, når jeg var på ferie.

Det skete også sidst, da jeg var i Florida. På bare en uge derovre så mit hår helt anderledes ud, men det samme skete, da jeg kom hjem….efter 2-3 uger med SAMME shampoo og conditioner, var håret igen meget mattere i farven. ØV tænkte jeg…jeg var godt klar over, at det havde noget med det hårde vand at gøre.

Men sørme om ikke min frisør fluks kom med løsningen, da jeg beklagede min nød. Så jeg drog spændt hjem med en afrensende shampoo fra Moroccanoil…og det virker. Jeg bruger den 1 gang om ugen (de anbefaler hver anden uge) og mit hår er igen både lysere, klarere i farven og meget blødere. Jeg skal ikke kunne sige, om der findes andre produkter på markedet…i så fald er du meget velkommen til at skrive her ;0)

Læg en kommentar

Skal du direkte fra job
til julearrangement?

10minSTYLING om Julekalender

03_juletamtam

… og synes du, at du gerne vil se bare lidt finere, mere feminin eller mere farverig ud, end du føler, du kan i løbet af dagen, skal der ikke så meget til. Kjoler er f.eks. rigtig nemme at dresse både op og ned alt efter hvilket tilbehør, du styler med. Et par flotte sko med hæl giver et helt andet look end støvler og med et par farverige øreringe, nogle brede armbånd eller en af sæsonens iøjefaldende halskæder, er du straks klar til julehygge. Det er ting, du nemt kan tage på, enten før du tager fra job eller når du ankommer til arrangementet.

Læg en kommentar

Husk farver op til dit ansigt.

10minSTYLING om Julekalender

02_halstorklader

December er en hyggelig tid med masser af glæde og mange arrangementer med både familie, venner og kolleger, så det er også en meget travl tid for de fleste. Derudover er December også en mørk tid og vi kan derfor nemt komme til at føle os lidt trætte og blege i løbet af måneden. Så prøv at være opmærksom på at få gode farver op til dit ansigt, for det giver glød til dit ansigt og dine øjne. Vælg en farvet overdel i stedet for den sorte eller grå eller snup min yndlings løsning i farten…et flot tørklæde gør altid underværker og varmer desuden også dejligt ;0)

Læg en kommentar

Vær lidt egoistisk med din ønskeseddel

10minSTYLING om Julekalender

01_julegave

…Indrømmet, det har jeg ikke altid selv været og med det resultat, at mens resten af familien fik deres personlige ønsker opfyldt, fik jeg praktiske ting…ja, de ting jeg selv havde skrevet på min ønskeseddel. Men det er slut nu, for dels vil jeg også forkæles og dels er det også MEGET sjovere for giveren, at give en gave som er både personlig og noget, som virkelig glæder…så nu ønsker jeg mig alt fra små ting, som en neglelak i en flot farve der matcher min garderobe og til lidt dyrere ting som bl. a. spændende bøger og også meget gerne personlige overraskelser. Hvad er dine ønsker??? og husk nu, at det skal være DINE ønsker både af hensyn til dig selv og giveren…måske skal det være noget af det, der giver et pift til din garderobe ;0)

Læg en kommentar