Hvordan fjerner jeg fnug fra mine dyre uldtrøjer?

10minSTYLING om Brevkasse, Praktiske tips

Hej Lone

Jeg har en del ret lækre uldtrøjer, som faktisk ikke er særligt gamle, men de fnulrer alligevel. Det er ret ærgerligt, for de fleste af dem har været pænt dyre og jeg elsker at bruge dem. Jeg tør ikke bare klippe dem af, har du et godt råd?

Hilsen Camilla

—–

Hej Camilla

Ja uld fnulrer, det er ikke til at undgå. Men  du kan investere i en fnugfjerner, som er et lille apparat, som kører på batteri og som simpelthen barberer fnuggene af. Du kan se en model fra OBH Nordica her nedenfor. Den koster kr. 100,-

Mange hilsner



2 kommentarer

Vask af uld og silke

10minSTYLING om Praktiske tips

Hej Lone

Jeg vil gerne høre din mening om vask af uld og silke. Jeg har været ude og shoppe lidt efterårstøj og har lige købt en lang strikjakke i ren uld og en lækker T-shirt i silke. I forretningen anbefalede de, at jeg brugte specielle vaskemidler til uld og silke, men jeg synes, det var ret dyrt, så det droppede jeg at købe. Er der nogen grund til, at investere i andet vaskemiddel end det, jeg normalt bruger, synes du?

Sensommerhilsen fra

Mette

—–

Hej Mette

Jeg kan svare dig helt kort: ja det er der rigtig god grund til. Specialvaskemidler fra f.eks. Woolite eller Classic Clothing Care plejer de naturlige fibre, som bliverudtørret og ødelagt af de normale vaskemidler. Jeg kan fortælle dig, at jeg faktisk lige har gjort denne erfarring selv. For selvom jeg normalt bruger specialmidler, havde jeg en sort silke T-shirt, som jeg brugte rigtig meget. Så indimellem røg den med ind sammen med det andet sorte tøj, når det skulle vaskes. Men allerede efter et par ganges vask var T-shirten ikke længere helt sort og dejlig blød, men i stedet gråsort og helt stiv. Rigtig ærgerligt så det gør jeg IKKE mere.

Mange hilsner

2 kommentarer

Hvad får jeg ud af et garderobetjek?

10minSTYLING om Praktiske tips

Hej Lone

Nu har jeg efterhånden overvejet det et par år. At få lavet et garderobetjek. Men hver gang tænker jeg, at det er jo mange penge og at jeg kan købe rigtig meget tøj for det beløb, det koster. Jeg har været inde på både din og andre stylisters hjemmesider utallige gange og nu har du jo en brevkasse. Så kan du ikke forklare mig helt præcist hvad jeg får ud af at bruge kr. 5500,- på et garderobetjek i stedet for bare at bruge pengene på noget tøj, jeg trods alt kan tage på?

Hilsen Kirsten

—–

Hej Kirsten

Tak for dit spørgsmål. Det er jo nok den tanke, mange har, at et garderobetjek er sådan noget “luft” man køber. Det er ikke noget, du lige kan tage at føle på. Men helt konkret får du nogle klare retningslinjer for, hvad du fremover skal satse på. Det gælder både pasform, farver, stil og hvad du mangler nu, for at din garderobe fungerer helt optimalt. Derudover får du inspiration til at bruge det tøj du allerede har på mange flere forskellige måder, end du gør i dag. DET kan jeg love dig og dermed får du allerede her en større garderobe. Og ja, mange synes det er dyrt, men de tænker ikke på hvor mange penge de gennem årene har brugt på fejlkøb.

Mange hilsner
Lone

PS selvfølgelig er det mest optimalt for dig med et personligt garderobetjek. Men du kan jo altid vælge online modellen evt. suppleret med en Skype session ;0)

Læg en kommentar

Problemer med BH stropper

10minSTYLING om Praktiske tips


Hej Lone

Jeg har en lille barm og smalle skuldre (vistnok den figur du kalder Daisy) og jeg har ALTID problemer med at mine stropper på mine BH’er fælder ned. Jeg har prøvet mange forskellige mærker og har også prøvet at stramme stropperne ret meget, men de falder ned alligevel. Dels er det ret irriterende og så hjælper BH’en jo heller ikke alligevel. Har du en løsning på problemet?

Venlig hilsen

Anne Mette

—–

Hej Anne Mette

Ja der findes en løsning på problemet. men først må jeg sige, at det IKKE er meningen, at det er stropperne, der skal holde din BH på plads. Derimod er det VIGTIGT, at den sidder så stramt rundt om kroppen, så din barm får støtten nedefra. Ca. 80% af alle kvinder bruger forkert BH størrelse, så jeg vil foreslå, at du får tjekket i en lingeri butik, at du bruger den rigtige størrelse

Løsningen på dit problem er en lille clips, som du holder dine skulderstropper sammen med på ryggen. Den model, jeg viser her, er fra Change men der findes helt sikkert også andre modeller

Mange hilsner

Lone

.

2 kommentarer

Kjole til sommerbryllup

10minSTYLING om Praktiske tips

Hej Lone

Jeg skal til min venindes sommerbryllup sidst i juni. Jeg skal have lang kjole på og jeg har faktisk en, jeg købte i London sidste sommer, som jeg rigtig gerne vil bruge igen. MEN den er helt lys cremefarvet i bunden med spagetti stropper og diskret blomsterprint i lyse sommerfarver. En af mine andre veninder siger, at jeg kommer til at ligne bruden for meget. Hvad synes du og er der noget jeg kan gøre, så den adskiller sig mere fra bruden?

Hilsen Charlotte

——

Hej Charlotte

Det er i hvert fald MEGET vigtigt, at du klart adskiller dig fra bruden. Jeg vil foreslå dig, at du køber enten en lille bolero med korte ærmer eller et sjal samt sko og taske i en farve som indgår i blomstermønstret og som er så kraftig i farven, at den klart adskiller sig fra det cremefarvede.

Mange hilsner

Lone

Læg en kommentar

Hvad tager jeg på til jobsamtale

10minSTYLING om Praktiske tips

Hej Lone

Jeg er i øjeblikket jobsøgende og har indtil nu været til et par samtaler dog uden at få jobbet desværre. Egentlig føler jeg mig godt kvalificeret til de job, jeg søger (økonomi), men jeg føler ikke rigtig, at jeg brænder igennem, når jeg sidder til jobsamtalen. Nok mest fordi jeg i min iver efter at se så “rigtig” ud som muligt, klæder mig meget stiligt og sådan er jeg slet ikke som person. Kan du give mig nogle gode råd, så jeg både kan se velkvalificeret ud og afspejle den person jeg er. Jeg er sidst i 40’erne og vejer de traditionelle 5 kg for meget ;0)

Hilsen Susanne Madsen

——

Hej Susanne

Tak for dit spørgsmål som er relevant for de fleste på et eller andet tidspunkt, så derfor bliver svaret lidt uddybende.

Først og det er måske lidt provokerende i disse tider, men måske du skal gå målrettet efter virksomheder, som passer til din person i stedet for at føle, at du skal lave dig om for at passe ind i firmaet? Jeg tror sidegevinsten her er, at du netop kan være dig selv i hele processen og dermed naturligt brænder mere igennem og dermed har større chance for at få jobbet. Men det er selvfølgelig at vende dit spørgsmål på hovedet, så nu får du tips til dit egentlige spørgsmål.

Først vil jeg anbefale dig at researche på firmaets dresscode og omgangstone på samme måde som du researcher på fakta oplysninger om firmaet. Du kan besøge hjemmesiden og der få et indtryk af dresscode, sproget i teksterne samt stilen i det grafiske design.

Derudover kan du søge blandt familie, venner og netværk efter personer, som har kendskab til firmaet og høre, hvordan firmakulturen er. Det bedste vil selvfølgelig være, hvis du kan få oplysninger om den person, du skal til samtale hos.

Som et 3. forslag kan du tage forbi virksomheden ved fyraftens tid og få et indtryk af de andre ansatte, når de er på vej hjem.

Nu har du i hvert fald et indtryk af, hvor af slappet og farverig du kan tillade dig at være i forhold til det job, du søger og dermed være mere dig selv. Det næste du skal tænke på er, at de første sekunder ofte er af afgørende betydning for, om du kommer i betragtning og det er derfor MEGET vigtigt, at du har noget tøj på, som du føler dig godt tilpas  i.

Derfor vil jeg råde dig til at finde 2 måske 3 sæt, som du føler, du har det godt i og som både opfylder dit krav til at se velkvalificeret ud og som passer til din personlighed og udnævne dem til jobsøgningssæt. Det behøver absolut ikke at være kedelige sæt, fordi det er basissæt. Vælg f.eks en jakke i en flot farve som klæder dig, eller i et flot stykke stof eller med flotte detaljer. Og på samme måde med bukser, nederdel eller kjole. MEN vær opmærksom på at vælge ting, som kan styles mere eller mindre afslappet efter hvad du ønsker at udstråle  til de forskellige interviews. Og her er det vigtigt, at du har forskelligt tilbehør som sko, smykker, bælter tørklæder og tasker. Jeg mener ikke, at du behøver at have MEGET tilbehør, men mere at du også her tænker på at have nogle forskellige udtryk at vælge imellem og noget som stadigvæk “er dig”.

En sidste ting : Tag ALDRIG  tøj eller tilbehør på, du ikke har haft på før. Det er vigtigt, at du ved, at du har det godt i sættet og at det f.eks. ikke krøller eller at man kan se, hvis du kommer til at svede.

Held og lykke med jobsøgningen.

Mange hilsner Lone

Læg en kommentar

Hjælp til “elektrisk” tøj

10minSTYLING om Praktiske tips

Kære Lone

Jeg har et lille problem, som jeg håber, du kan hjælpe med at løse. Tit når jeg har kjole eller nederdel på, bliver tøjet “elektrisk” og klæber til kroppen i stedet for at falde naturligt. Har du et godt råd til at løse dette problem?

Hilsen fra Ulla

Gentofte

——

Kære Ulla

Tak for dit spørgsmål. Det problem tror jeg, der er mange, der kender. Der findes en spray, som du kan komme på tøjet og som skulle tage elektriciteten. Jeg er ikke helt sikker på, at du kan få det Danmark, men du kan købe det over nettet f.eks. her http://www.zodee.co.uk/womens/exstatic/anti-static-spray/

Mange hilsner

Lone

1 kommentar

Hvordan beskytter jeg mine jakker?

10minSTYLING om Praktiske tips

Hej Lone

Jeg skal på mit job være meget præsentabelt klædt. Dvs. at jeg helst skal have jakke på hele dagen. En stor del af året er det så varmt, at jeg kun har en top eller ærmeløs bluse på under. Og så har jeg det problem, at selvom jeg ikke lider decideret af armsved, så synes jeg, at det er problematisk, at jeg ikke bare kan vaske jakkerne i vaskemaskinen og at  rens  jo er ret dyrt i længde. Jeg ved, at der i gamle dage var nogle indlæg, man kunne tage ud og vaske, men det synes jeg er for besværligt. Har du en løsning?

Hilsen Sofie Berthelsen

———

Hej Sofie

Ja det er nok et problem, som mange kender. Derfor er der faktisk også en dansk kvinde, der har fundet en løsning, som jeg selv har afprøvet og som virker helt efter hensigten. Det fungerer på samme måde som de gamle “ærmeblade”, som de hed dengang, men de er et engangsprodukt, som er selv hæftende. Du kan læse mere om Novettes som de hedder via linket.

Mange hilsner

Lone

Læg en kommentar

Øm af stiletter

10minSTYLING om Brevkasse, Praktiske tips


Kære 10minSTYLING

Jeg ELSKER at gå i stiletter, men jeg kan bare ikke gå i dem så lang tid af gangen, da jeg får hurtigt ondt i det forreste af foden. Har du et godt råd til, hvad jeg kan gøre- findes der noget man kan lægge i skoen ?

Kh Malene Larsen

– – – –

Hej Malene

Tak for dit spørgsmål.

JA det gør der faktisk. Jeg får selv meget ømme fødder af høje sko. Der findes noget, der hedder en forfodsål, som er lavet i silikone. De kan købes hos de fleste skomagerer, og de virker !

Mange Hilsner fra Lone

Læg en kommentar