Brevkasse

10minSTYLING om Brevkasse

Velkommen til 10minSTYLINGS brevkasse.

Her kan du stille spørgsmål indenfor mode, råd til farver, stil, pasformer og meget mere. Send en mail til mig på brevkasse@10minstyling.com Jeg vil besvare dit spørgsmål hurtigst muligt.

Læg en kommentar

Hvordan skal jeg klæde mig
for at se højere ud?

10minSTYLING om Brevkasse, Snit og pasformer

Hej Lone!

Jeg har lidt svært ved at genkende mig selv i dine kropstyper. Mit store problem er min højde, og jeg vil meget gerne have hjælp til at klæde mig ordentligt.

Jeg føler ofte at folk ser ned på mig og ikke respekterer mig. Jeg ved ved at det er mest psykisk, men jeg får tit en følelse af ikke at være noget værd pga. det. Jeg er 1.60 høj, vejer ca. 57, bruger 70c i bh. Jeg er ok tilfreds med mine former.

Jeg går næsten altid med hæle, men stiletter som ikke sidder tæt på foden er svære for mig at gå i. Jeg håber meget at du har nogle gode råd, til hvordan jeg skal klæde mig rigtigt.

Hilsen
Sanne

—-

Hej Sanne

Det lyder lidt som om du kunne være en Barbara….men ligegyldig hvilken kropstype kommer her et par generelle råd:

Vær opmærksom på at vælge tøj der er længere end det er bredt for at skabe vertikale linjer.

Dvs. du må IKKE bruge:

  • Korte OG samtidig brede jakker og toppe
  • Korte nederdele med meget vidde.

Der imod skal du vælge:

Bukser:

  • Forholdsvist smalle i snittet og være så lange som muligt
  • De skal gå HELT til gulvet, når du står uden sko og har haft bukket benene et par gange, så de trækker sig naturligt op, hvor de sidder, når du har haft den på et stykke tid og sidst men ikke mindst, når de er blevet vasket, så de ikke kryber. Hvis du udelukkende bruger sko med hæl, kan de evt. være lidt længere.

Mønstre:

  • Vertikale mønstre giver indtryk af højde
  • Undgå horisontale mønstre som striber på tværs. 

Kjoler og nederdele:

  • Du skal være meget opmærksom på længden på kjoler og nederdele – umiddelbart vil jeg sige, at de skal være lige over knæet.
  • Kjoler i et slankt snit giver indtryk af mere højde end nederdele og bluser….med mindre nederdele og bluse har nogenlunde samme farve.

Fodtøj

Sko og støvler i samme farve som dine bukser, giver længere ben.

Jeg håber det giver lidt svar på dit spørgsmål. Ellers er du velkommen til at skrive igen.

Mange hilsner

Lone de Bie

Læg en kommentar

Carmen og strutkjoler

10minSTYLING om Snit og pasformer

Hej Lone :)

Kan en Carmen figur gå med kjoler og frakker med lidt strut i? Synes, at jeg altid læser, at en timeglasfigur skal bruge pencilnederdele. Er selv moderat timeglasformet, og kan faktisk godt lide nederdele og kjoler med lidt strut i skørterne :) Måske gør det mig lidt bredere end jeg er, og det vil man jo helst undgå ;)

Men hvordan er det lige, at reglerne er for Carmen? Og er en frakke med lidt strut i for meget til en Carmen?

Jeg har også nogle kjoler, som desværre er lidt for store i livet, men i stede for at give dem væk, kan jeg så sætte et bindebælte i livet og derved få lidt facon på kjolen – og figuren?

Mvh Annette

———

Hej Annette

Carmen kan sagtens bruge strutnederdele, så længe du samtidig markerer din talje. Men som du skriver, kan du godt komme til at virke bredere, end du er. Du skal i hvert fald være opmærksom på, at det er en model, som sidder glat over hofterne og som ikke har en masse rynk eller læg der. Derudover skal du være opmærksom på længden….nederdelen skal virke længere end den er bred, når du har den på. Derfor er det bedst at vælge en model, som enten ikke har overdrevet meget vidde eller som er i et materiale, som falder blødt.

De samme regler gælder for frakker. Pas på med for meget vidde og rynker og læg og sæt fokus på din talje.

Det er lidt svært at sige, om et bindebælte vil løse problemet med de for store kjoler men det er da afgjort værd at prøve. I hvert fald er det ikke godt for Carmen med kjoler, som sidder løst i taljen, da du så kommer til at virke firkantet. Få evt. en til at tage billeder af dig både forfra, bagfra og fra siden. Spejle er gode til at snyde, men billeder er ret afslørende.

Jeg håber, det giver svar på dine spørgsmål, ellers er du meget velkommen til at skrive igen.

Mange hilsner

Læg en kommentar

Tøjmærker til en lille “Barbara”

10minSTYLING om Snit og pasformer

Hej,

Hvilke tøjmærker har faconsyet tøj (34-36) under kat. Afslappet/feminint/enkelt. Jeg passer bedst med Barbara.

Mvh

Gitte Nielsen

—–

Hej Gitte

Med en str. 34-36 Barbara synes jeg virkelig, du har mange muligheder i forhold til de fleste andre kropstyper for at finde smart og faconsyet tøj. En af grundene er, at du kan passe de mange Spanske, Italienske og Franske mærker. Her tænker jeg på f.eks.

Desigual som er meget festligt og farverigt mærke, som bliver mere og mere udbredt i Danmark.

Mango som er et forholdsvist feminint mærke med en god web-shop

Ellers er der også amerikanske mærker som

Gant som er klassisk på en sporty måde og med svensk web-shop

Esprit som sporty og afslappet med et feminint pift. De har fere forretninger i Danmark og en Dansk web-shop.

De fleste danske mærker er generelt ikke specielt kropsnære, med mindre der er tale om de unge mærker som f.eks. Vero Moda, Vila osv. Du skriver ikke noget om din aldersklasse, så jeg vil lidt bredt foreslå:

Selected som har en meget enkel stil, som er nem at style på forskellige måder.

In-Wear som har en meget enkel og feminin stil med forholdsvist meget tøj med et kropsnært snit. Har også fin web-shop.

Onstage som er et “skindmærke” med et perfekt snit til Barbara. De har både jakker, frakker, kjoler og tilbehør. Forhandles over hele landet.

Jeg håber, du finder inspiration som passer i din smag.

Mange hilsner

 

 

 

 

 

 

Læg en kommentar

Hverdagstøj til gymnasiet

10minSTYLING om Snit og pasformer, Stil

Hej

Jeg har længe haft svært ved at finde noget hverdagstøj, som jeg føler mig tilpas i.
Mine skuldre er ca. samme bredde som mine hofter, og trods mine kun 16 år bruger jeg en str. 75DD/70E i bh. Jeg har talje (78 cm.) og mine hofter er 100 cm. Jeg er 178 cm høj.

Jeg starter på gym. efter sommerferien, og syntes det er på tide at fine min stil og noget tøj jeg føler mig tilpas i. Jeg er vild med farver (specielt skrig pink) decideret bare skrigfarver.
Jeg kan godt lide højtaljede nederdele og bukser, jeg syntes det er pænt, men ved bare ikke om det er noget der dur til mig?!

Håber du kan hjælpe mig til hvad der kan klæde mig.

Med venlig hilsen Rikke C. G.

—–

Hej Rikke

Mange tak for din mail. Det er faktisk ret sjovt, at jeg får flere og flere mails og spørgsmål fra helt unge piger. Det vidner jo om, at I er en generation som både vil og tør mere og som heller ikke er bange for at spørge om råd og vejledning.

Det er selvfølgelig lidt svært for mig at rådgive dig uden at have set dig. Men ud fra dine mål og beskrivelse, vil jeg tippe dig til at være en type Carmen (timeglasfigur). Dvs. at du skal fremhæve din talje og derfor er højtaljede bukser og nederdele helt fine til dig. Du skal i det hele taget vælge tøj, som fremhæver, at du har en figur, da du ellers vil komme til at virke langt større, end du er. Prøv f.eks. også at bruge bælter som sidder i taljen.

Om du kan bruge de stærke farver i forhold til dine naturlige farver i hud, hår og øjne kan jeg ikke svare dig på. Men rent modemæssigt er det jo de farver, der er fremme nu og stilmæssigt passer det fint til helt unge piger. Så er det ikke de mest optimale farver til dig op til ansigtet kan du altid bruge dem i mindre mængder i dit tilbehør.

Da du starter i gymnasiet nu, ved jeg, at der vil komme til at ske rigtig meget for dig og at du nok vil ændre syn på mange ting de næste år. Så jeg vil foreslå dig, at du i hvert fald i starten satser på nogle rigtig gode basisting, som du nemt kan skifte stil på. Dvs. nogle bukser, jeans, leggings, nederdele, kjoler, T-shirts og jakker, som er forholdsvis enkle uden for mange detaljer. På den måde kan du nemt med sko, tasker smykker og tørklæder justere din stil, til du synes, det er den rigtige. Så kan du hen ad vejen begynde at købe tøj, som så også matcher den stil, du vil have.

Jeg håber, det giver dig lidt at gå videre med og jeg ønsker dig rigtig god fornøjelse både med tøjet og gymnasiet.

Mange hilsner

Læg en kommentar

Sko i små størrelser

10minSTYLING om Brevkasse, Gode forretninger

Hej Lone

Jeg vil lige høre, om du har en løsning på mit problem. Jeg har MEGET små fødder og det er et stort problem for mig, da jeg jo gerne vil have lige så smarte sko som alle mine veninder (jeg er 28 år). Men jeg bruger kun størrelse 33 (kan bruge 34 med en sål). Er der nogen steder, du kan anbefale mig. Det er ok, hvis det er en web-shop, da jeg alligevel ikke bor i nærheden af nogen byer med et udvalg i min størrelse.

Sommerhilsen fra Sofie

——

Hej Sofie

Der findes flere gode web-shops, med et stort udvalg i små sko og når du nu har den alder, du har, vil jeg anbefale dig den engelske Pretty-small-shoes som har et meget stort udvalg i størrelse 32-35. Det er faktisk lige før, jeg helt ærgerer mig over, at mine fødder er for store, selvom jeg kun bruger str. 36 ;0) Du kan se nogle eksempler her nedenunder og ellers tjek hjemmesiden, der er rigeligt at vælge imellem.

Mange hilsner



Læg en kommentar

Hvordan fjerner jeg fnug fra mine dyre uldtrøjer?

10minSTYLING om Brevkasse, Praktiske tips

Hej Lone

Jeg har en del ret lækre uldtrøjer, som faktisk ikke er særligt gamle, men de fnulrer alligevel. Det er ret ærgerligt, for de fleste af dem har været pænt dyre og jeg elsker at bruge dem. Jeg tør ikke bare klippe dem af, har du et godt råd?

Hilsen Camilla

—–

Hej Camilla

Ja uld fnulrer, det er ikke til at undgå. Men  du kan investere i en fnugfjerner, som er et lille apparat, som kører på batteri og som simpelthen barberer fnuggene af. Du kan se en model fra OBH Nordica her nedenfor. Den koster kr. 100,-

Mange hilsner



2 kommentarer

Er A-facon forbudt til Carmen?

10minSTYLING om Brevkasse, Snit og pasformer

Hej Lone
Jeg er i tvivl om, om en A-model er forbudt til Carmen? Jeg har fundet en strik-sag, men er i tvivl. (Jeg kopierer lige et billede af den ind herunder, så du kan se, hvad det drejer sig om. Den er fra E-senz)  Og jeg må så også lige nævne, at jeg har en ret fyldig barm.
Mange gode Hilsner
Jeanett
—–

Hej Jeanett

Tak for dit spørgsmål. A-model er i min verden forbudt til Carmen ;0) Grunden er simpelthen, at du på ingen måde viser og understreger en af de bedste ting ved din figur nemlig din talje. Samtidig skriver du, at du har en ret fyldig barm og det vil bevirke, at en A-model, som har vidde ud fra brystet, vil få dig til at se kraftigere ud, end du er, simpelthen fordi du skjuler taljen.

Du kan dog bruge A-modeller, hvis materialet er tynde gennemsigtige stoffer som f.eks. chiffon, da du så også har en stramtsiddende top under, som viser din figur.

Vil du som Carmen gerne bruge tunika, skal du vælge en model, hvor du kan sætte et bælte på enten i taljen eller lige under barmen eller en model i empire facon, så snittet går ind under din barm og markerer det slanke punkt der.

Jeg håber, du kan bruge svaret ellers er du meget velkommen til at skrive igen.

Mange hilsner

Lone

Læg en kommentar

Bukser med extra længde

10minSTYLING om Gode forretninger

Hej

Kan du anbefale et par gode websteder til køb af bukser/jeans med ekstra længde? jeg kender kun Esprit og Bonaparte.

Og hvad med et godt sted til nederdele? der er masser af flotte, farverige, feminine nederdele til lige over knæet (eller lårkort) men til os der ikke længere vil vise knæene, kan jeg ikke rigtig finde noget. Det bliver nemt ret konet, ensfarvet, elastik i taljen, ankel langt.

Mvh. Birgitte

——————–

Hej Birgitte

Ja det er desværre ikke det store udvalg, der er her hjemme for kvinder med lange ben. Har du derimod mod på at shoppe på engelske eller amerikanske web-shops, er udvalget noget større. Du kan prøve at tjekke disse 3 som alle sender Internationalt. Du har ikke skrevet hvilken stil du søger så de 3 her dækker bredt.

The Limited Online

Banana Republic

Long Tall Sally

Med hensyn til nederdele er de som oftest enten helt korte eller meget lange lige nu. Du skriver ikke noget om alder eller stil, men Peter Hahns web-shop er til den bevidste voksne kvinde, så måske du kan finde de rigtige modeller der.

Mange hilsner

2 kommentarer

Gode web-shops til unge piger

10minSTYLING om Gode forretninger

Hej Lone

Min datter og jeg bor på en af de små øer og er derfor ved at kaste os ud i at bestille tøj til min datter på nettet. Hun er 14 år og vil gerne have noget, som de andre i området ikke lige har, så er der nogle spændende web-shops, du kan anbefale os?

Hilsen

Lene og Louise

—–

Hej Lene og Louise

Ja, der er jo masser af spændende web-shops at vælge imellem og jeg vil da gerne anbefale jer nogle  stykker. I får her links til et dansk og til nogle udenlandske web-shops, så I har lidt forskellig stil at vælge imellem lidt at vælge imellem.

www.quintess.dk

www.asos.com

www.topshop.com

www.mango.com

God fornøjelse med jeres shopping på nettet.

Mange hilsner

Læg en kommentar

Hvor finder jeg smarte sko

10minSTYLING om Gode forretninger

Hej Lone

Jeg bor på landet med forholdsvis langt til nærmeste store by med et ordentligt udvalg af sko, så jeg vil helt enkelt høre dig, om der er nogen web-shops med flotte og feminine sko, som du kan anbefale.

Hilsen Katrine

—–

Hej Katrine

Ja, web-shops giver dig virkelig mulighed for at have et bredt udvalg, selvom du bor i et udkantsområde og det er jo skønt. Dem jeg umiddelbart vil anbefale er www.brandos.dk, som har et meget bredt udvalg stilmæssigt og www.bianco.com som hele tiden får nye modeller og som virkelig er fremme med de sidste trends. God shopping.

Mange hilsner

Læg en kommentar

Praktisk vinterjakke til Carmen

10minSTYLING om Snit og pasformer

Hej Lone
Kan du anbefale nogle tøjmærker, som har jakker/frakker, der er varme og som kan klare en daglig cykeltur i både storm-, regn- og snevejr og ikke ligner skijakker ? Jeg er den kropstype som du kalder Carmen.
Mange hilsener
Liselotte
—–
Hej Liselotte

Generelt kommer der mange dunjakker og frakker her til vinter og de er jo gode både til vejret og til cykelture. Jeg har 3 mærker, som har modeller, der både er taljerede, har de rigtige lodrette linjer og som ikke er alt for voldsomme i snittet. 3 punkter som alle er meget vigtige for, at en dunjakke ikke virker for voldsom til den taljerede kropstype. Du skal i hvert fald helt undgå modeller, hvor syningerne går på tværs af kroppen.

Etage på www.cero-etage.dk som er et dansk mærke der også har mange gode jeans under navnet Cero

Junge på www.junge-as.dk

Easy Comfort www.easy-comfort.nl som er et hollandsk mærke.

Og de har  modeller som ikke er sorte!!!

Ellers er der web-shops som www.ellos.dk www.cellbes.dk og www.peterhahn.dk

Jeg håber, du finder en fin jakke.

Mange hilsner

Læg en kommentar

Vask af uld og silke

10minSTYLING om Praktiske tips

Hej Lone

Jeg vil gerne høre din mening om vask af uld og silke. Jeg har været ude og shoppe lidt efterårstøj og har lige købt en lang strikjakke i ren uld og en lækker T-shirt i silke. I forretningen anbefalede de, at jeg brugte specielle vaskemidler til uld og silke, men jeg synes, det var ret dyrt, så det droppede jeg at købe. Er der nogen grund til, at investere i andet vaskemiddel end det, jeg normalt bruger, synes du?

Sensommerhilsen fra

Mette

—–

Hej Mette

Jeg kan svare dig helt kort: ja det er der rigtig god grund til. Specialvaskemidler fra f.eks. Woolite eller Classic Clothing Care plejer de naturlige fibre, som bliverudtørret og ødelagt af de normale vaskemidler. Jeg kan fortælle dig, at jeg faktisk lige har gjort denne erfarring selv. For selvom jeg normalt bruger specialmidler, havde jeg en sort silke T-shirt, som jeg brugte rigtig meget. Så indimellem røg den med ind sammen med det andet sorte tøj, når det skulle vaskes. Men allerede efter et par ganges vask var T-shirten ikke længere helt sort og dejlig blød, men i stedet gråsort og helt stiv. Rigtig ærgerligt så det gør jeg IKKE mere.

Mange hilsner

2 kommentarer

Skindjakke til store piger

10minSTYLING om Spændende mærker

Hej Lone

Jeg er en størrelse 50 og vil jeg meget gerne se smart ud og meget gerne med et lidt råt look.  Jeg synes, det kunne være rigtig flot med 1 eller måske 2 skindjakker her til efteråret, men  det er svært at finde nogen i min størrelse og til min alder (52 år), som er rigtig smarte. Er der nogen, du kan anbefale?

Hilsen fra Ulla

—–

Hej Ulla

Skindjakker og frakker kommer jo rigtig meget frem her i efteråret, så det er bestemt et godt valg, hvis du gerne vil have en lidt rå kant. Jeg ved at Broch Leather har rigtig smarte både jakker og frakker helt op i størrelse 58. Det gode ved mange af deres modeller er, at de har længde, hvilket er MEGET vigtigt for store piger. Så får du netop de proportioner, jeg anbefaler til min Frances kropstype.

Mange hilsner

Læg en kommentar

Hjælp jeg ser kedelig ud!!!

10minSTYLING om Stil

Hej 10minSTYLING

Jeg er en “pige” på 38 år, en str. 48 og 172 cm høj. Jeg går mest i sort tøj, da jeg føler, det bedst skjuler mine ekstra kilo. Derudover er jeg ikke særlig god til at bruge tilbehør, da jeg synes, det altid kommer i vejen. Men det ser bare så kedeligt ud. Har du nogle tips til, hvordan jeg nemt og uden det koster en formue kan pifte min garderobe lidt op?

Hilsen fra Marian

—–

Kære Marian

At store piger udelukkende går i sort er meget almindeligt, men også en stor fejl efter min mening. Dels kan det ikke undgå at påvirke dit humør i det lange løb (man bliver glad af farver, synes jeg) dels handler det meget mere om at sætte fokus på de punkter ved dig selv, du er glad for samt at vælge de rette proportioner i dit tøj.

Prøv at indføre f.eks  nogle T-shirts i gode farver i din garderobe og brug dem f.eks. under en lang strik, skjorte eller jakke. På den måde får du brudt dine sæt op i lange smalle paneler og virker derfor langt slankere. Som sidegevinst får du så farve til dit ansigt. Se forslag nedenfor fra Breezy Bellini til en lidt lang afslappet jakke, som bryder dit look op i flere felter og du dermed kommer til at virke slankere. Du kan vælge at bruge toppe og T-shirts med farve under i stedet for den hvide, der er brugt her.

Derudover er det vigtigt, at du finder de punkter ved dig selv, som du er glad for. Har du f.eks. et flot hår eller flotte ben, så fremhæv det. På den måde er det, det andre mennesker ligger mærke til og ikke de punkter, du selv er utilfreds med.

Til sidst et råd med tilbehør. Hvis du ikke er så glad for at bruge smykker og tørklæder, kan du sagtens give din stil kant ved at bruge flotte ure, flotte sko og tasker og vælge materialer til dine strik og jakker, som giver en kant i sig selv.

Jeg håber, du fik nogle råd, du kan bruge og husk et lille skridt fremad er bedre end slet ingen.

Mange hilsner

Lone

Læg en kommentar

Hvilke smykker passer til halterneck?

10minSTYLING om Brevkasse, Snit og pasformer, Stil

Hej Lone

Jeg har brede skuldre og bruger derfor halterneck så meget som muligt om sommeren. Og det har jo heldigvis været nemt på det sidste, da det har været så varmt, at det har kunnet lade sig gøre. Men mit problem er, hvad jeg skal bruge af smykker. Til daglig bruger jeg et sølvvedhæng i en lidt kraftig kæde men det synes jeg ikke passer til denne udskæring. Hvad vil du forslå?

Sommerhilsen fra

Louise

—–

Hej Louise

Som du skriver, er halterneck rigtig godt til brede skuldre og jeg vil give dig helt ret i, at det nemt kan blive for meget med en halskæde til denne halsudskæring. I stedet vil jeg anbefale dig enten et par flotte øreringe, som hænger lidt (eller meget) og som også gerne fylder lidt. Alternativt er det også flot med de mange armbånd, som er fremme denne sommer. Begge dele vil give et feminint touch til din lidt drengede figur.

Mange hilsner

Lone

Læg en kommentar

Hvad får jeg ud af et garderobetjek?

10minSTYLING om Praktiske tips

Hej Lone

Nu har jeg efterhånden overvejet det et par år. At få lavet et garderobetjek. Men hver gang tænker jeg, at det er jo mange penge og at jeg kan købe rigtig meget tøj for det beløb, det koster. Jeg har været inde på både din og andre stylisters hjemmesider utallige gange og nu har du jo en brevkasse. Så kan du ikke forklare mig helt præcist hvad jeg får ud af at bruge kr. 5500,- på et garderobetjek i stedet for bare at bruge pengene på noget tøj, jeg trods alt kan tage på?

Hilsen Kirsten

—–

Hej Kirsten

Tak for dit spørgsmål. Det er jo nok den tanke, mange har, at et garderobetjek er sådan noget “luft” man køber. Det er ikke noget, du lige kan tage at føle på. Men helt konkret får du nogle klare retningslinjer for, hvad du fremover skal satse på. Det gælder både pasform, farver, stil og hvad du mangler nu, for at din garderobe fungerer helt optimalt. Derudover får du inspiration til at bruge det tøj du allerede har på mange flere forskellige måder, end du gør i dag. DET kan jeg love dig og dermed får du allerede her en større garderobe. Og ja, mange synes det er dyrt, men de tænker ikke på hvor mange penge de gennem årene har brugt på fejlkøb.

Mange hilsner
Lone

PS selvfølgelig er det mest optimalt for dig med et personligt garderobetjek. Men du kan jo altid vælge online modellen evt. suppleret med en Skype session ;0)

Læg en kommentar

Hvordan finder jeg en stil?

10minSTYLING om Stil

Hej Lone

Jeg har været ved at rydde op i min garderobe efter anvisningerne, du giver under “organiser”. Jeg har fået smidt en masse gammelt tøj ud, som jeg alligevel ikke brugte og det er fint. MEN problemet er, når jeg nu står og kigger ind i min garderobe, så er det en stor pærevælling af alle mulige stilarter. Jeg synes det er svært og jeg køber nok bare noget, som jeg lige synes er pænt den dag, jeg køber det, uden at tænker så meget over det ellers. Hvordan finder jeg en stil?

Hilsen fra Charlotte

—–

Hej Charlotte

Tillykke med oprydningen det er jo første skridt på vejen. Med hensyn til din måde at købe tøj på, er den desværre meget almindelig og kan ikke undgå andet en at resultere i en masse fejlkøb. Vejen frem er, at du bliver mere bevidst om, hvad du som person gerne vil udtrykke. Jeg ser vores tøj som den visuelle kommunikation af vores personlighed og jeg synes derfor, at der er vigtigt, at der er overensstemmelse mellem den person du er og det du udtrykker med dit tøj. Som en hjælp til at få startet kan jeg foreslå dig at tilmelde dig mit nyhedsbrev i boksen ovre til højre og dermed modtage den gratis stilguide, hvor du får hjælp til at komme i gang.

Mange hilsner

Lone

Læg en kommentar

Kan jeg bruge halterneck?

10minSTYLING om Snit og pasformer

Kære Lone

Jeg har nu nået mit mål og har tabt mig 22 kilo. Det er selvfølgelig rigtig dejligt, men jeg synes, det er svært at vænne sig til, at skulle købe noget helt andet tøj end jeg plejer. F.eks. har jeg altid syntes, at det er enormt smart med halterneck  og kunne nu godt tænke mig en kjole og evt. et par toppe med det snit. Jeg har lidt brede skuldre og stadig en lidt stor barm (85F).

Sommerhilsen fra Kristine

—–

Kære Kristine

Først et stort tillykke med dit vægttab. Og du har helt ret ,i at det er svært “at ændre syn” på sig selv, det oplever jeg gang på gang hos kunder, der har tabt sig meget.

Med hensyn til halterneck er det faktisk en rigtig god løsning til dig, når du har brede skuldre, da det trækker fokus væk fra dem. Du skriver også, at du har en stor barm og der vil V-udskæringen visuelt få din barm til at virke mindre. Det eneste du skal undgå er en meget tynd halterneck, som vil virke forkert i forhold til din barmstørrelse, men i stedet vælge en som er lidt bredere.

For at give et generelt svar her i brevkassen anbefaler jeg specielt halterneck til de bredskuldrede kropstyper Annabel og Elaine. Barbara kan bruge snittet, hvorimod jeg normalt fraråder det til Carmen og især fraråder det til Daisy og Frances. Hvis der er læsere, som er i tvivl om, hvad en halterneck er, kan du se et billede nedenfor.

Mange hilsner

Lone

Læg en kommentar

Problemer med BH stropper

10minSTYLING om Praktiske tips


Hej Lone

Jeg har en lille barm og smalle skuldre (vistnok den figur du kalder Daisy) og jeg har ALTID problemer med at mine stropper på mine BH’er fælder ned. Jeg har prøvet mange forskellige mærker og har også prøvet at stramme stropperne ret meget, men de falder ned alligevel. Dels er det ret irriterende og så hjælper BH’en jo heller ikke alligevel. Har du en løsning på problemet?

Venlig hilsen

Anne Mette

—–

Hej Anne Mette

Ja der findes en løsning på problemet. men først må jeg sige, at det IKKE er meningen, at det er stropperne, der skal holde din BH på plads. Derimod er det VIGTIGT, at den sidder så stramt rundt om kroppen, så din barm får støtten nedefra. Ca. 80% af alle kvinder bruger forkert BH størrelse, så jeg vil foreslå, at du får tjekket i en lingeri butik, at du bruger den rigtige størrelse

Løsningen på dit problem er en lille clips, som du holder dine skulderstropper sammen med på ryggen. Den model, jeg viser her, er fra Change men der findes helt sikkert også andre modeller

Mange hilsner

Lone

.

2 kommentarer