10minSTYLING om Stylinger
Når jeg arbejder one-to-one med en skøn kvinde enten ved foto-sessions, turbo-stylinger eller personlige garderobetjek, nyder jeg virkelig processen med at nå helt ind til kernen.
Det vil sige både den personlighedsmæssige kerne, som jo skal afspejle sig i stilen og også at få understreget de flotte former, der altid gemmer sig. Vibeke har jo både en flot barm, slank talje og ikke mindst de mest forrygende lange ben. Ingen af delene skal efter min mening gemmes væk, men derimod virkelig understreges med flotte kropsnære kjoler og brede bælter, lækre superstramme jeans med masser af stretch kombineret med lækre overdele i bløde materialer.
Farvemæssigt er Vibeke helt klart til de varme nuancer, hvor hun både kan bære den nye grå-brune farve i et flot flagermus snit og de løse jerseyjakker i en af forårets helt store farver orange. Jakken kan hun også bruge over den multifarvede kjole og dermed få funktionaliteten ind i sættene.
Stilen passer rigtig godt både til Vibekes livsstil, hvor hun både skal være afslappet og præsentabel på samme tid og til hendes smilende og udadvendte personlighed, som det er vigtigt at få understreget.
Mange forårshilsner
10minSTYLING om Mit liv, Stylinger
I fredags havde jeg fotodag med Charlotte, som er en kropstype Barbara og hendes datter Maria. Vi havde en forrygende dag og jeg havde helt sikkert to skønne modeller, som ikke var bange for at prøve nye ting i forhold til det, de var vant til.
Klassiske stil med et sporty tvist
Charlotte, som du ser her, møder i dagligdagen mange mennesker på jobbet og vil derfor gerne have en klassisk stil, som med hendes egne ord er “nede på jorden, uden at være for pyntet, men alligevel med stil og klasse”. Hun vil gerne tviste den klassiske stil mod det lidt sporty, så garderoben også matcher hendes aktive fritid. Jeg valgte derfor tøj, som både fremhæver hendes figur på bedste måde, som er praktisk og behageligt i hverdagen og som kombinerer det klassiske og sporty look.
- 1. billede
Her viser de skønne, stramme bukser i ridebuksefacon fra kombineret med lækre støvletter med plateau Charlottes flotte, slanke ben. Bukser og top i samme farve giver en flot base, som giver en slank silhuet og skjorten giver farve og liv. Alt udlånt af Anna-Anna.
- 2. billede
Selvom Charlotte har lidt fylde om maven giver det brede bindebælte indtryk af talje og længden på kjolen fremhæver også her de flotte ben.
- 3. billede
Helt klassisk sæt som dog får kant af de sorte sling-back sko og ur-tasken og det prikkede tørklæde som er lige i tidens ånd.
Charlotte sendte mig efterfølgende en rigtig sød mail, hvor hun bl.a. skriver:
“Det har gjort stort indtryk på mig at se, hvilken forskel det gør, når længden på jakker og skjorter kommer ned på låret, det giver et flot udtryk. Tidligere har jeg oftest brugt jakker og trøjer som brød lige under hoften, så det skal laves om. Jeg har også altid brudt mine farver lige på maven, og kunne virkelig se forskellen ved den anden måde. Det betyder en kæmpe oprydning i min garderobe, som nok kommer til at tage lidt tid at tænke igennem”.
Jeg glæder mig allerede til næste fotodag, som er allerede på lørdag.
Mange hilsner
10minSTYLING om Mit liv, Stylinger
Jeg har udsendt nyhedsbrev i dag….og hold da op en masse skønne tilbagemeldinger jeg har fået på det. RIGTIG dejligt. Så derfor kan jeg ikke lade være med at ligge den lille før-og-efter serie på bloggen blot til inspiration.
Jeg er vild med flotte linjer. Det gælder både i bygninger, møbler, biler og selvfølgelig i tøj. Jeg KAN blive fanget af et specielt mønster eller en fantastisk farve, MEN hvis linjerne i tøjet ikke er i orden og virkelig gør noget for figuren…ja så kan det for mig være lige meget.
Hvorfor synes jeg så, det er så vigtigt?
Ja, det er fordi, de rigtige linjer simpelthen gør en verden til forskel. I mine mange år som personlig stylist har jeg ikke mødt nogen kvinde, som ikke gerne vil se slankere ud og fremhæve deres figur på bedste måde. Det gælder faktisk lige gyldig, hvor slanke og velproportionerede de så ellers er. Med de rette proportioner, kan du sagtens se både 10 cm højere ud og visuelt “tabe” rigtig mange kilo.
Carmen før og efter.
Her ser du et helt konkret eksempel på, hvad det er jeg mener, når jeg taler om “de rigtige linjer”. Anne, som min skønne model hedder, er en Carmen kropstype. Det vil sige, hun har en god barm, markeret talje, en lille mave og runde hofter og lår. Anne går ikke særligt meget op i tøj. Hun er sanger og det er hun til gængæld rigtig god til. Men jeg synes, at det er SÅ synd, at hun ikke får fremhævet hendes flotte feminine figur og understreget hendes feminine fremtoning og personlighed.
På billede 2 har Anne en afslappet jakke som markerer hendes slanke talje samtidig med, at den netop skærer over bredeste punkt og ikke lige PÅ det bredeste punkt. De rå skindbukser i straight cut kombineret med plateaustøvlerne giver flotte lange ben og tørklædet understreger de flotte vertikale linjer.
På billede 3 bryder jeg med et flot bredt bælte den skønne sweater med den flotte draperede krave….simpelthen et must her.
På billede 4 har Anne en kjole på, som både er super feminin og kropsnær i snittet, har den perfekte længde lige over knæet og har et vertikalt mønster, som giver en flot, slank silhouet. At materialet er jersey og lige til at skylle op i en håndevending, gør den jo bare endnu mere anvendelig til en travl småbørnsmor.
Mange hilsner
10minSTYLING om Mit liv, Stylinger
Det er altid sjovt at se folks reaktion på mit svar, når de stiller mig det traditionelle spørgsmål “og hvad laver du så?”. Der er helt generelt 2 reaktioner…enten lyser det ud af dem, at de tænker, hvor dum kan man være og næste standardspørgsmål er så “kan man leve af det?” Den gruppe har jeg for længst opgivet. Jeg går jo heller ikke rundt og spørger andre, om de kan leve af at være sælger, læge eller hvad de ellers laver.
Den anden gruppe er heldigvis for at sige det mildt noget mere positiv. Rigtig mange har et ønske om netop at få styr på deres garderobe og så får vi os en rigtig god snak om det. Men det, der er rigtig sjovt, er at de fleste tror, det KUN handler om tøjet, hvilket nok også er meget naturligt. Men det gør det faktisk SLET ikke og det er netop grunden til, at jeg elsker mit job.
For handlede det KUN om hurtigt at få sat en garderobe sammen bestående af de sidste nye trends….ja så ville der slet ikke være nok dybde i jobbet for mig. DET, der er sjovt og som jeg elsker, er at nå helt ind til kernen af den enkelte. Finde den enkeltes personlighed, finde de linjer i tøjet som gør den helt store forskel i forhold til figuren OG IKKE MINDST at få den enkelte kvinde/mand til at komme ud af komfort zonen. For hold da op hvor er der mange meninger om, “at det kan jeg da ikke” og ” nej, det er min mave eller bagdel da ALT for stor til” (på trods af at der absolut ikke er et problem). De fleste har SÅ mange begrænsninger inde i hovedet om, hvad de kan/ikke kan og tør/ikke tør.
Du kan her se et eksempel på, hvor meget de rigtige linjer betyder. Lill har en typisk Daisy-figur med brede hofter i forhold til den spinkle overkrop. Du får her 3 gode råd til, hvordan du med en figur som Lill’s kan skabe mere harmoni og balance til din figur.
1) Flyt bæltet fra de lidt brede hofter til punktet lige under barmen, så du får focus på det slanke punkt i stedet.
2) Skab en visuelt højere og dermed slankere silhuet ved at vælge over- og underdel i sammen nuance og sæt fokus på den spinkle overkrop med et flot print og træk dermed fokus væk fra hofterne.
3) Når du vælger en base i samme farve under dine jakker og strik, skaber du flotte vertikale linjer og virker dermed både højere og slankere.
Så svaret på mit spørgsmål er….at jeg virkelig føler, at jeg gør en forskel, når jeg får den enkelte til at udtrykke sin personlighed, stråle og komme ud af komfortzonen og turde meget mere. Så det er derfor, jeg elsker mit job.
Mange hilsner
PS Jeg har faktisk bevis for, at den rigtige garderobe påvirker din “markedsværdi” på jobbet og dermed din personlige bundlinje…men mere om det næste gang.